Efate

Vi startede vores tre uger i Vanuatu på øen Efate, hvor hovedstaden Port Vila ligger. Flyveturen fra Japan bestod først af ca. 8 timer til Fiji og derefter ca. 2 timer til Vanuatu.

Der bor ca. 50.000 mennesker i Port Vila ud af de i alt 300.000 mennsker, som bor i landet. Vi boede i udkanten af byen, så der var ikke mange turister udover os. Vi skulle dog ikke langt ind mod centrum før vi mødte andre turister. Midtbyen var et ret hyggeligt sted, hvor der lå lidt cafeer og restauranter ud til vandet. Der var rigtig god stemning og vi fandt da også hurtigt byens lystbådhavn, hvor der også var en hyggelig restaurant. Her fik vi et par glas bobler og så føltes det nærmest som om, at vi var kommet hjem til Aarhus Ø. Vi faldt tilfældigt i snak med et pensioneret britisk par, som har sejlet jorden rundt de sidste 4 år! Det var super hyggeligt at dele rejsehistorier og høre om deres oplevelser ved at rejse verden rundt via havet.

Solnedgang set fra lystbådhavnen

For at opleve lidt mere af øen, besluttede vi os for at leje en ATV (firehjulscrosser) i en dag, for at køre øen rundt. Der er ca. 120 km hele vejen rundt om øen, så det kunne nemt gøres på en dag.

En af de få gamle skildpadder, som de havde på The Reef Zoological

En af de ting vi gerne ville se var The Reef Zoological, som er en lille Zoo, hvor de primært beskæftiger sig med at tage sig af de truede havskildpadder. Da det er en meget lille andel af skildpadderne, som overlever turen fra reden til havet, samles æggene og udklækkes i den lille zoo. Personalet tager sig af skildpadderne indtil de er ca. et år gamle, hvorefter de sætter dem ud i havet.

Små nuttede 5 uger gamle skildpader

De havde også en række andre dyr, som findes på Vanuatu bl.a. iguanaer, sommerfugle, flavremus, krabber og farverige fugle. Vi fik en rigtig fin rundtur og forklaringer omkring deres arbejde med dyrene.

Michael og hans nye ven
Kokusnød krabben, som kan blive op til 60 år og veje op til 4 kg

Sommerfuglene fik de via de lokale børn, som fanger dem og får en lille betaling for det. Sommerfuglene lever kun op til tre uger i det fri pga. forurening.

På turen videre rundt på øen stoppede vi flere steder, da der var en fantastisk udsigt. Langs vejen hilste og vinkede stort set alle lokale når vi kørte forbi, så man kunne ikke undgå at komme i godt humør af sådan en køretur.

Det smukke stillehav

Halvvejs rundt om øen stoppede vi ved en “restaurant” for at få noget frokost. Det mindede lidt om et dansk forsamlingshus med et stort rum med plads til en masse mennesker og en bar med store højtalere i hjørnet. På menukortet var der enten fisk eller kylling med lokale grøntsager. Alt sammen fra egen produktion/ fangst. Efter ejeren havde tilberedt vores kylling, satte han sig sammen med os, for han skulle da høre lidt om os og fortælle om hans land.

Han kunne bl.a. fortælle, at stort set alle i landsbyerne lever af deres egen produktion. Det der er i overskud, sælger de på markedet inde i Port Vila. Dette er en mulighed de har på Efate, da der er flere restauranter og hoteller, mens de på flere af de andre øer i landet ikke har nogen mulighed for at tjene penge og derfor er fuldstændig afhængig af naturen.

Da vi sad og ventede på maden, havde vi lagt mærke til, at taget på bygningen så nyt ud. Det kunne ejeren bekræfte, da det var blevet ødelagt i en stor cyklon i 2014 og ham og hans søn havde genopbygget det sammen. Han fortalte i den sammenhæng, at Vanuatu har en af de gladeste befolkninger i verden og de tager det ikke så tungt når en bygning blæser sammen. De kan jo bare bygge det op igen…

Vi fik da også lige at vide, at han var høvding i flere landsbyer og havde en masse jord. Så hvis vi ville flytte til Vanuatu, kunne han give os noget jord og hjælpe med at bygge et hus. Eller vores forældre kunne komme og bo der, når de gik på pension. Fint tilbud, men måske lidt langt væk fra alting 😉

Vores fine ATV og min fine fyr
Ringvejen

Sidste stop på turen blev det smukke Mele Cascades vandfald. Det ligger i et rigtigt fint område, hvor man efter en lille gåtur på omkring 15 min., kommer op til et fantastisk område med flere vandfald og naturlige pools man kan bade i. Vi kom desværre sidst på eftermiddagen og havde ikke tid til at bade, men et virkelig smukt område!

Man fik lidt våde tæer på vejen op

Alt i alt havde vi nogle fine dage på Efate. Vi boede på et motel i udkanten af byen, hvilket ikke var det mest spændende, men det var billigt og vi kunne selv lave mad. Vi vidste af vi havde lidt flere ting vi ville bruge penge på, når vi kom til Tanna, så det var fint at kunne spare lidt.

Tanna

Turen fra Efate til Tanna indebar en kort flyvetur på ca. 30 min. Der er ikke nogle færgeforbindelser mellem øerne, så derfor var eneste mulighed at flyve. Flyet var større end vi havde regnet med. Samme størrelse som man bruger til kortere flyveture i Europa. Umiddelbart så der ud til at være flere turister end lokale med flyet, så vi var spændte på hvor turistet øen ville være.

Det var dog hurtigt tydeligt, at øen stadig har beholdt sit rolige ø-tempo og simple forhold. Bagageudleveringen var f.eks. bare en åbning i ankomsthallen med et bord, hvor de ansatte i lufthavnen bragte taskerne hen med trækvogne fra flyet. Stedet vi havde booket lå ca 40 km fra lufthavnen, så vi havde bestilt en bil til at hente os i lufthavnen. Chaufføren fortalte at køreturen var på mellem 1,5-2 timer, så vi kunne hurtigt regne ud, at det nok ikke var de bedste vejrforhold vi skulle køre på.

Et kort stop på vej til landsbyen, så vi kunne få et billede

Da vi havde booket vores ophold, havde vi håbet på at få en rimelig autentisk oplevelse af at bo på Tanna. Da vi kom frem var det hurtigt tydeligt, at vi ikke ville blive skuffet. Vi skulle bo i en fin bungalow / hytte med udsigt til øens vulkan.

Vores fine hytte og udsigten til Mt Yasur

Vi havde på forhånd sørget for at alt vores elektronik var ladet helt op, for som forventet var den eneste strøm i området, et bilbatteri, som blev ladet med en solcelle om dagen. Dette var kun til lys om aftenen fra ca kl 18 når solen gik ned.

Udsigten var ikke mindre fantastisk om aftenen

Det var et rigtig fint sted og vi fik virkelig oplevet det simple liv, som vi havde håbet på. Som underholdning havde vi vores Kindle (fyldt med bøger), hinanden og vulkanen. Det var vildt fascinerende, at se- og høre på de mange udbrud, som kom fra vulkanen med jævne mellemrum. Ved nogle af udbruddene kom der endda en trykbølge, som ruskede i vores lille skrøbelige bungalow.

Turen igennem junglen

Vi kunne selvfølgelig ikke kun nøjes med at se vulkanen fra vores bungalow. Man havde mulighed for at komme helt op på toppen og kikke ned i krateret og se helt ned til lavaen. Der var ca 5 km igennem junglen ned til indgangen til vulkanen, så vi betalte lidt for, at en pige fra landsbyen kunne følge os derned. Vi havde ikke helt mod på selv at finde vej i junglen, hvilket vores vertinde også havde frarådet os.

Det er blevet lidt af en turistattraktion at komme op og se vulkanen, hvilket er ret forståeligt og priserne er også skruet godt op. Man giver ca. 550 kr. pr. person, men tilgengæld kan man få anden tur til kun 350 kr. og tredje er gratis, hvis man slet ikke kan få nok 😉

Vi var lidt nysgerrige for hvem alle pengene går til og vi håber da, at der går lidt tilbage til de lokale på øen. Desværre kunne et andet rejsepar vi mødte fortælle, at det angiveligt er én person, som ejer vulkanen og dermed tjener alle pengene. Det er lidt vildt at man kan eje en vulkan!

Lidt dans inden vi skulle op til vulkanen

Inden man får lov at komme op, skal man lige igennem en lille ceremoni, som skal hjælpe til at beskytte os når vi nu skulle op til vulkanen. Det var en fin, omend lidt kunstig, oplevelse at se de lokale synge og danse.

Vulkanens udbrud kaldes “strombolian” og er den mildeste form for udbrud en vulkan kan have. Da vi var der var udbrudene på niveau 2 ud af 5, hvilket den har været på de sidste tre år. Så længe der ikke opleves en stigning i aktiviteten, kan man komme helt op til krateret.

Fuldt udstyret til vulkanbesøg

Inden turen går op ad vulkanen får man udleveret en sikkerhedshjelm og en regnfrakke og så bliver man transporteret i en pickup truck det første stykke op af bjerget. Herefter går man det sidste stykke op. Da vi nærmede os krateret, blev vi bedt om at vente på at der skulle komme et udbrud. Da udbrudet kom afgjorde de lokale, der var med, hvilken vej om krateret der var sikrest. Det var meget betryggende at se, at man ikke bare gik hovedløst rundt om krateret, men at der hele tiden var lokale omkring os og guidede os rundt.

Her kunne vi se helt ned til lavaen

Som det fremgår af billederne kom vi virkelig tæt på. Vi fik set en masse vilde udbrud og fik set helt ned til lavaen, som skvulpede rundt nederst i krateret. Helt ubeskriveligt fantastisk og skræmmende på samme tid. Jeg kunne mærke trykbølgen fra udbruddene, lige inden lavaen sprøjtede op og blev lige forskrækket hver gang.

Så tæt var vi på det

Når man er på en vulkanisk ø, er der selvfølgelig også varme kilder. Der var overraskende køligt på Tanna – omkring 20 grader – så det virkede tiltalende med en tur til de varme kilder. Fordi vi boede ude i junglen, var det ikke så oplagt selv at gå til tingene, så vi måtte booke en bil og chauffør for at komme ned til kilderne. Vi blev derfor hentet efter morgenmaden og på vejen der til, fortalte chaufføren lidt om de landsbyer vi kørte forbi. De varme kilder lå ved en lille landsby ude ved kysten. Her mødte vi en pige fra landsbyen som viste os rundt og fortalte hvor der var godt at bade.

Her ses kilderne løbe henover det mørke sand

Vandet i kilderne bliver varmet op under jorden af den seismiske aktivitet. Det er over 60 grader varmt når det springer ud på overfladen af jorden. Herefter løber det i et vandløb ud til havet og nedkøles løbende på vejen. Lige inden det rammer havet fandt vi et sted hvor vi kunne sidde med udsigt til både hav og vulkan i ca. 35 grader varmt kildevand, hvilket var super lækkert og afslappende. Mens vi var der kom der også flere lokale som også lige tog et lille bad i kilderne, hvilket var ret hyggeligt, da en del af dem rigtig gerne vil snakke lidt og høre hvor man kommer fra. Overraskende mange vidste udemærket hvor Danmark ligger og var ret imponeret vi var kommet så langt for at se deres ø. Dejlig måde at tilbringe sin formiddag på.

Jep – jeg var i og det var lækkert!

Tilbage hvor vi boede, var der ikke overvældende meget at tage sig til. Om aftenen kunne vi dog ikke lade vær med at bruge tid på at kikke op på nattehimlen. Da der ikke er ret meget kunstigt lys på øen, kan man se fantastisk mange stjerner. Vi var endda så heldige, at vi også kunne se mælkevejen og havde skyfrie aftener, så vi kunne prøve at tage lidt billeder af det smukke syn.

Den smukke stjernehimmel og mælkevejen

Resten af tiden på Tanna gik med at udforske junglen omkring os og med flere gåture til det de kalder aske sletterne, som bedst kan beskrives som en lille ørken af aske.

Jungle udforskning – stort træ bestående af mange små
Kava-drikke sted – mændene mødes om eftermiddagen og drikker kava mens kvinderne laver mad…

Vinden går åbenbart mest den samme vej, for ved den ene siden af vulkanen er der denne ørken, som nærmest ligner noget fra en anden planet. Det var virkelig fascinerende at gå rundt dernede.

De imponerende aske sletter

Efate – Epule

Efter en uge på Tanne, var vi ret klar til at få et sceneskift. Det havde været en fantastisk oplevelse af bo i junglen lige op af vulkanen, men det var begrænset hvad vi kunne tage os til, da det hurtigt blev dyrt når man skulle betale for chauffør stort set hver gang vi skulle nogle steder.

Derfor havde booket en uge i et lille telt på et et lille ferie sted, der lå på den nordlige del af Efate, så vi kunne få lidt “luksus”. På Tanna havde vi kun mødt andre turister, da vi besøgte vulkanen, så vi havde også en forhåbning om, at vi måske kunne møde lidt andre rejsende på feriestedet.

Vores fine telt

Vi havde ikke på forhånd planlagt at tage på nogle ture, da vi gerne ville holde lidt lav profil efter en lidt dyr uge på Tanna. Det ændrede sig dog, da vi kom i snak med et australsk ægtepar, Paul og Karry, som havde booket en minibus for en dag og så inviterede os med, hvilket vi selvfølgelig takkede ja til.

Vi ville alle gerne ud og snorkle lidt, så første stop på turen blev en lille landsby, som havde bygget gode adgangsforhold ned til et stort koralrev. Her var vandet lækkert klart og dejligt varmt, så vi fik en skøn svømmetur og fik set en masse farverige fisk. Desværre var koralrevet ikke så farverigt længere, da det blev skadet tilbage i 2014 under cyklonen, men man kunne dog se flere steder hvor farverne var begyndt at komme igen.

Området vi snorklede i

Paul og Karry havde ikke set Mele Cascades vandfaldene og vi var bestemt ikke kede af at se det igen, så det besluttede vi os for at tage forbi også. Vi havde ikke haft tid til at bade sidst vi var der på vores ATV tur, så denne gang fik vi mulighed for at svømme lidt rundt i de lækre naturlige ferskvands pools. Ved vandfaldet mødte vi et andet dansk par, som vi også havde mødt i Tanna lufthavn på vej tilbage til Efate og som Paul og Karry også havde mødt tidligere på deres tur. Det danske par rejste rundt med deres to små piger på hhv. 3 år og 10 mdr. De havde valgt at bruge det sidste af deres barsel, på at rejse rundt mellem øerne i stillehavet – sejt! Det var et sjovt tilfælde, at vi hver især havde mødt hinanden og nu mødtes alle tre hold. Det var en enormt hyggelig dag og den blev sluttet godt af, hvor vi fik frokost sammen alle sammen.

Smuk udsigt ud til havet fra vores feriested

Der var ikke vildt meget at give sig til på vores feriested udover at gå tur langs vandet. Det lå lidt langt fra alt ting, men det lå dog ved siden af en lille landsby, som rigtig gerne ville have besøg af turister og vise hvordan de lever. Derfor tog vi et kik forbi sammen med Paul og Karry og det viste sig, at de lokale gerne ville vise os en lille lokal cermoni.

Lidt dans
Efter dansen synes de, at vi skulle have et billede sammen

Cermonien bestod i, at nogle af landsbyens drenge og mænd iførte sig deres “folkedragter” og dansede og sang for os. Det var en overraskende god oplevelse og de lagde virkelig god energi i deres udførelse af cermonien.

Høvdingen viser og fortæller hvad de bruger kokusnødder til

Efter dansen gav høvdingen os en fremvisning og fortalte om alle de anvendelser kokusnødder og palmerne har for dem. Igen overraskende spændende at høre om og vi fik lov at smage både det klare vand fra kokusnødderne, det rå kokus fra hhv. 6 mdr og 12 mdr gamle nødder samt den lækre kokus mælk, som presses ud fra det rå kokus. Alt fra både palme og kokusnød kan anvendes og planten er derfor enormt vigtige for dem.

Vi havde virkelig nogle fantastiske uger i Vanuatu. Det kom lidt bag på os hvor dyrt det var, hvilket begrænsede os lidt i, hvor meget vi tog ud at se. Alligevel synes vi dog, at vi har fået rigtig meget ud af vores tid i ø-riget. Vi har mødt en masse søde mennesker, både lokale og andre turister og vi har oplevet meget anderledes natur og kultur.

De to øer vi besøgte – de røde prikker viser de tre steder vi boede

Turen fortsætter nu til ø-riget Fiji, hvor vi for en stund, får følgeskab af vores venner, Lasse og Annemarie, fra Danmark.

2 meninger om “Vanuatu, vulkaner og kokusnødder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s