Vi havde en dejlig kort flyvetur fra Vanuatu til Fiji på ca. to timer. Vi ankom til ø-riget omkring kl. 20. Normalt har vi ikke travlt med at komme igennem lufthavnen, da vi altid har god tid i hvert land og der ikke er noget bestemt vi skal nå den første dag. Denne gang havde vi dog to venner fra Danmark, som var ankommet til Fiji et par dage før og som vi virkelig glædede os til at mødes med. Derfor kunne det nærmest kun gå for langsomt med at komme igennem paskontrollen. Heldigvis kom vi relativt hurtigt igennem det hele og omkring kl. 22 mødtes vi med Lasse og Annemarie, som vi skulle rejse rundt på Fiji med.

Viti Levu

Af de 333 tropiske øer, som Fiji består af, havde vi planlagt at besøge tre. Hovedøen Viti Levu, er der hvor stort set alle starter, da man normalt flyver til Nadi lufthavn. Vi startede med to nætter i Nadi, hvor vi havde tid til at gå lidt ture på stranden og se byen.

Der var lavet en fin vejrudsigt på vores hostel

Efter tre uger på Vanuatu, hvor det var begrænset hvor mange andre turister vi mødte, var det lækkert at være på Wailoaloa Strand i Nadi, da der summede med liv fra de forskellige hostels og hoteller, som ligger ud til standen.

Man møder spændende væsner på stranden

Vi havde et par gode gåture på stranden og var ret fascineret af de forskellige krabber man kan finde. Da vi stod og iagttog krabben på billedet, kom en lokal hen og samlede den op og fortalte lidt om, at man skulle undgå at blive nappet af den og holdte den fint op, så vi kunne få et billede. De lokale er generelt meget imødekommende på Fiji og man går ikke forbi nogen uden der bliver råbt “BULA!” til en. Bula bruges ligesom når vi siger hej, men betyder egentlig “liv” eller skal forstås som, at man bliver ønsket godt helbred.

Wayasewa

Efter et kort ophold i Nadi skulle vi ud til en af landets mange øer. Vi havde booket et homestay over Airbnb, hvor man skulle bo i en lille landsby i et af deres små huse og opleve hvordan det er at bo på en af de små øer.

Øen Wayasewa er en del af Yasawa øgruppen, som består af ca. 20 vulkaniske øer. Turen derud var lidt en oplevelse i sig selv. Vores værtinde havde arrangeret, at en bil kom og hentede os i Nadi og tog os til fiskerbyen Lautoka. Her skulle vi ombord på en lille jolle, som skulle sejle os ud til Wayasewa, som ligger ca 50km fra hovedøen.

Det lignede lidt, at vi havde svømmet derover, da vi ankom til Wayasewa

Der var ikke det bedste vejr, da vi skulle sejle. Der var overskyet, lidt køligt (ca. 20 grader) og lidt blæsende. Da vi stod på kajen og ventede på at jollen blev klar, lod vi mærke til, at ham der skulle styre båden havde iført sig noget ret seriøst regntøj. Måske vi ville blive lidt våde på turen..?
Vi blev ikke lidt, men meget våde på turen over til Wayasewa, men det var alligevel en ret sjov tur.

Indsejlingen til landsbyen

Efter ca. 2 timer på vandet ankom vi, godt gennemblødt, til den smukke ø. Vi blev mødt på stranden med et “Bula!” og budt velkommen hjem. Landsbyen lå helt ud til stranden.

Her ankom vi i en båd, ligesom den der ses på billedet

Vi blev vist vej til det hus vi skulle bo i og det våde tøj blev skiftet og hængt til tørre. Det var et fint lille hus, hvor vi fire fik tildelt to værelser. Derudover var der et køkken, hvor vores værtinde Ma tilberedte vores mad, samt et lille udhus med toilet og “brusebad”. Badet bestod af et skur, hvor man fyldte et stor spand med vand fra deres regnvandsbeholder og brugte en mindre spand til at helde ud over sig.

Vi så flere fascinerende krabber – eremit krabbe hedder denne vist

Kort efter ankomst var vi selvfølgelig en tur nede på stranden og nyde de flotte omgivelser. Her fandt vi en masse flotte og farverige muslingeskaller, konkylier og så en del sjove eremit krabber.

Vores første hele dag på øen blev en afslappende dag. Der var nemlig et voldsomt regnvejr stort set hele dagen. Det gjorde dog ikke så meget, da det var ret hyggeligt og vejrudsigten så ud til at være rigtig fin for de resterende dage. Derudover var det også fint for landsbyen, da de kunne få fyldt deres regnvandsbeholdere. Dette kan nogle gange godt være et problem i deres vinter halvår, da det ikke regner så tit.

Vatuvula (tv) og Vatusawalo (th) peak – vi var helt oppe på den “lille” sten på toppen til venstre

Vores første aktivitet på øen, da det var tørvejr igen, blev en tur op til Vatuvula peak, som er den venstre klippetop der ses på billedet. For at sikre, at vi kom sikkert derop havde vi en af de lokale, Nathan, med os.

Nathan i front med bare tæer og sin machete

Nathan kendte turen godt. Han fortalte at han var deroppe hver dag, hvilket godt kunne mærkes på hans meget afslappende måde at gå op ad bjerget på. Det eneste han havde med var et stykke stof til at vikle om hovedet – måske for at beskytte mod solen – og så selvfølgelig en machete.

Smuk udsigt på vejen op

Vi havde lidt stops på vej op, så vi havde muligheder for at få taget lidt billeder og nydt udsigten. En virkelig fin tur og Nathan var rigtig god til at fortælle lidt om stederne vi kom forbi.

Han havde vist kravlet i palmer før

På vejen op, spurgte Nathan om vi havde smagt kokusnødder før. Michael og jeg fik sagt, at vi ikke havde fået det på Fiji endnu og inden vi havde set os om, var han på vej op i en palme for at hente kokusnødder til os.

Derfor har man en machete med på sin hike

Ved næste stop åbnede han kokusnødderne med sin machete, så vi alle kunne sætte os til rette og nyde udsigten og hver vores kokusnød. Mums!

Lækkert forfriskende!
Næsten på toppen

Efter vi havde drukket vores kokusnød, kunne vi gå og klatre det sidste stykke til toppen. En virkelig lækker lille hike med en helt fantastisk udsigt over øen og havet.

På toppen!

Næste aktivitet på programmet var en tur under havoverfladen med snorkel. Jeg havde godt læst, at stedet var populært hvis man gerne ville ud og snorkle. Det jeg ikke havde hørt var, at det blandt andet var fordi, at man kunne komme til at snorkle med hajer…
Annemarie og jeg var en smule nervøse over at skulle i havet med hajerne, men var enige om, at vi nok ville fortryde det hvis vi ikke greb chancen.

Smukke rev og fine hajer

Det er ikke mange gange, at jeg har været ude og snorkle i mit liv. Heldigvis havde vi næsten lige været ude og snorkle i Vanuatu, så den del var jeg rimelig tryg ved. Jeg plejer dog at skulle konsentrere mig lidt om min vejrtrækning når jeg snorkler. Derfor var jeg lidt spændt på, hvordan jeg ville reagere når jeg så hajerne, men det gik egenlig overraskende fint. I hvert fald når de “bare” svømmede rundt nede ved revene.

Hej haj!

Det blev lidt sværere, at holde sig rolig når de kom helt op til en. Da en af de lokale hoppede i vandet med en lille godbid, som han holdte over vandet, begyndte hajerne hurtigt at flokkes omkring os ved overfladen. Flere af dem kom så tæt på, at man kunne røre ved dem og en haj svømmede under mig og kned sig op ad min mave! Det var lidt skræmmende og dem oppe i båden grinte også lidt af de lyde, som jeg kom med. Lidt en blanding mellem skrig og grin, tror jeg. Det var en helt vildt fed oplevelse at være så tæt på sådanne dyr.

Når vi ikke var ude at hike eller svømme med hajer, gik tiden ellers bare med at nyde det stille landsbyliv, læse en bog og bade nede på den lækre strand. Vi var også lidt rundt i landsbyen og hilse på nogle af de i alt 150 beboere.

Landsbyens ur – Trommen lød hver dag kl. 6, 12 og 18

Fredagen på øen, var dagen hvor landsbyens børn kom hjem fra skole. De starter i skole når de er 6 år. De bor og sover på skolen fra mandag til fredag, så vi havde kun set landsbyens små børn indtil nu. Det gav lige lidt ekstra liv til landsbyen, når alle skolebørnene kom hjem.

Den lille landsby og smukke strand

Michael blev hurtigt kendt blandt børnene, da han satte sin drone i vejret. Vi ville gerne have lidt video og billeder nede fra stranden og dette opdagede børnene hurtigt. De hoppede rundt på stranden for at blive filmet af dronen og hang op ad Michael for at se hvad han filmede.

Godt igang med Lego læring

Inden Michael og jeg var taget hjemmefra, for ca. et halvt år siden, havde vi købt lidt Lego med til turen, så vi kunne give lidt gaver til de børn vi eventuelt ville møde på vores vej. Vores værtindes dreng Solo var nu kommet hjem på weekend og vi besluttede at introducere ham til verdens bedste legetøj.

Vi kunne se, at Solo ikke kendte til Lego, men med lidt hjælp fra Michael, fandt han hurtigt ud af hvordan det fungerede og det var skønt at se hvordan han lyste op, når han kunne gennemskue hvordan han skulle placere klodserne. Ikke lang tid efter han havde samlet den lille bil, havde han da også gennemskuet, at man kunne skille bilen ad igen og samle klodserne på mange forskellige måder. Hurtigt var der også nogle af de andre børn fra landsbyen, som kom forbi og skulle prøve at samle bilen. Det var virkelig fedt at se, hvordan børnene hurtigt fangede hvad det gik ud på og at de synes det var sjovt at lege med.

Vi havde alle fire nogle skønne dage på øen. Det var en primitiv måde at leve på, men rigtig spændende at opleve hvordan de lokale bor ude på øerne.

Suva

Turen tilbage til hovedøen Viti Levu gik væsentlig mere stille end turen ud til Wayasewa. Der var helt vindstille og vi undgik dermed at blive så våde ligesom turen derud. Vi havde booket nogle dage på Fijis anden største ø, Vanua Levu, men inden vi skulle flyve derud havde vi valgt at tage to nætter i hovedstaden Suva. Hvad vi ikke vidste på forhånd var, at byen stort set lukker helt ned på søndage og helligedage. Vi ankom selvfølgelig til Suva på en søndag og mandagen var deres grundlovsdag. Det eneste vi fik oplevet i Suva var derfor tomme gader med lukkede butikker. Tilgengæld kunne vi her nyde, at vi kunne få et rigtig bad, hvilket vi alle trængte til efter fem dage på Wayasewa.

Vanua Levu

Vi havde besluttet at tage flyet fra Savu til Vanua Levu, da båden tog ca 12 timer og vi gerne ville have så meget så muligt ud af tiden sammen med Lasse og Annemarie. Det endte også med at være en oplevelse i sig selv, da vi skulle flyve med en af de helt små fly med plads til 19 passagerer. Når man flyver med de små fly vejer de ikke kun ens bagage. Vi skulle også selv en tur op på vægten med vores håndbagage, så de vidste præcis hvor tung lasten i flyet var. Derudover flyver de heller ikke så højt, så vi havde en smuk udsigt til en masse skønne små øer og store rev.

Turen derover tog ca. 40 min. og ovre på øen, var der blot en lille landingsbane og et skur, som fungerede som ankomsthal. Bagagen bliver bare lastet over på en lille trækvogn, hvor man selv snupper sin bagage fra.

Vores fine hus

Vi havde booket vores eget fine hus igennem Airbnb. Ejerne af huset har ansat en caretaker, Zakia, som tager sig af alt de praktiske omkring huset. Det var derfor Zakia, som hentede os på flyvepladsen og kørte os den korte tur op til huset, hvilket lå oppe på en bakketop med fantastisk udsigt over havet.

Vores smukke udsigt

Da vi havde fået sat vores sager af i huset, kørte Zakia os ind til byen så vi kunne handle og så hun lige kunne fortælle os hvor vi kunne finde diverse nyttige butikker. Hun viste os blandt andet hvor fiskemarkedet lå og da hun nævnte, at der kunne købes hummer, blev vi hurtigt enige om, hvad vi skulle have til aftensmad dagen efter.

Lækker hummer

Inden ankomst til Vanua Levu, var vi ikke sikre på hvordan vi kom rundt på øen, men det viste sig, at Zakia bare var til rådighed for os og agerede som både chauffør, tur-guide og godt selskab, hvor vi bare skulle betale for kørslen. En af de steder Zakia anbefalede, at vi kunne besøge, var Nakawaga vandfaldet, som ligger ved Vuadomo landsbyen.

Inden man må besøge vandfaldet, skal man dog lige omkring landsbyen, som ejer området og give dem en kavarod i gave (kaldet yaqona). Kavaroden anvendes til at lave en kavadrik, som er en lokal mildt euforiserende drik. Det er en tradition, at man har denne rod med til landsbyer som gave, for at få lov til at komme ind og besøge landsbyen.

Nakawaga vandfaldet

Efter vi havde afleveret kavarod og betalt indgang, var der en kort køretur inden vi til sidst kunne nyde en kort og flot gåtur ud til vandfaldet. Det var et smukt og frodigt område og der var en dejlig sø man kunne bade i ved vandfaldet.

Skønt og forfriskende!

Vi brugte god tid på bare at bade i det skønne vand, nyde området og tage en masse billeder selvfølgelig. Dejlig dag!

Der var selvfølgelig også gode muligheder for at komme ud og snorkle på øen, så det fik vi arrangeret med Zakia næste dag. Hun kørte os ud til et område der hedder Split Rock, hvor der var nogle rigtig flotte koraller og en masse farverige fisk – men ingen hajer denne gang. Vandet var dejligt varmt og roligt, så man nemt kunne bruge god tid på bare at plaske rundt.

Annemarie og mig der plasker rundt

Vi havde fem skønne dage på Vanua Levu. Det er et virkelig smukt sted og Michael og jeg nød, at vi havde eget hus og dermed køkken, så vi selv kunne lave mad mens vi var der. Det har ikke været ret tit vi har haft adgang til det på vores tur, så det fik vi virkelig udnyttet på de fem dage, hvilket Lasse og Annemarie vist også nød 😉

Tilbage til Nadi

Vi havde ingen store planer, da vi kom tilbage til Nadi udover afslapning. Lasse og Annemarie havde to nætter inden de skulle hjem og vi havde en uge inden vi skulle videre til New Zealand. Efter vi fik sagt farvel til Lasse og Annemarie, besluttede Michael og jeg derfor, bare at holde lidt badeferie.

En lille tur i kajak i Nadis bugt

Derfor bestod vores dage i Nadi stort set af det samme hver dag. Mad, afslapning, bade i havet, læse bog og så snuppede vi en lille drink engang imellem. En lille tur ud i bugten i en kajak blev det dog til. Dejlig lille ferie.

Smuk solnedgang stortset hver aften

Der er mange ting at opleve på Fiji og vi har kun oplevet en lille del af det. Det er et fantastisk sted, men også ret dyrt, så det gælder om at prioritere hvad man vil se. Vi føler at vi fik nogle enormt gode oplevelser i den tid vi havde på øerne og det var skønt at dele dem med et hold venner denne gang.

Vores Fiji rute – til lands, til vands og i luften

Som man kan se på kortet er vi egentlig kommet godt rundt og set ret forskellige områder på Fiji. Wayasewa og Yasawa øgruppen er nok det de fleste forbinder med Fiji. Små tropiske øer med smukke badestrande, som man stort set har for sig selv. Men Vanua Levu har helt sikkert også meget at byde på med sin smukke natur og det var fedt på den måde at opleve lidt forskelligt. Helt sikkert endnu et fantastisk land!

Nu er vi så klar til næste stop på vores rejse, som bliver New Zealand. Det bliver helt mærkeligt at komme til et land, hvor alle taler engelsk. Dog er vi blevet advaret om, at vi nok skal til at finde de lange bukser frem igen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s