Vi havde ikke købt flybilletter ud af Australien inden vi tog fra Danmark, men havde dog planer om, at vi skulle til Canada og besøge Michaels bror, svigerinde og nevø som bor fast i Canada. Da vi kikkede på flybilletter fra Australien til Vancouver, var der flere afgange, som gik over Seoul og derfor besluttede vi at tage et kort stop i byen, i stedet for bare at mellemlande der.

Vi bookede derfor 4 nætter på et hostel centralt i byen, så vi havde nem adgang til at få set lidt forskellig i byen.

Et sjovt lille sted vi havde hørt om, var en 2D café. Der var omkring -5 grader i byen, så det var meget passende med et café besøg, så man kunne varme sig på en kop kaffe. Det var et sted, hvor man kunne se, at de fleste der besøgte caféen, kom der for at tage et billede af stedet, da alt interiør er lavet så det får en cool “2D” effekt.

Noget som også er et “must-see” i Seoul er Gyeongbokgung paladset, som er det største af byens paladser. På vejen dertil kom vi dog forbi Deoksugung Paladset, hvor der tilfældigvis var vagtskifte lige som vi gik forbi. Der er vagtskifte tre gange om dagen, hvor der afholdes en tradition ceremoni, som vare 40-60 min.

Under ceremonien kommer der en flok vagter ud fra paladset, som spiller på forskellige traditionelle instrumenter, der overgives et kodeord til de nye vagter og til sidst stillede vagterne sig frem, så man kunne komme op og få taget et selfie med vagterne.

Da selfie delen af vagtskiftet startede gik vi videre op mod Gyeongbokgung paladset. En del af Gyeongbokgung paladset blev ødelagt under den japanske invasion i slutningen af 1500-tallet og senere genopbygget i slutningen af 1800-tallet og det er så det man kan se i dag.

Paladset minder rigtig meget om de paladser vi så i Japan. Det er nogle flotte bygninger, men ikke rigtig noget nyt når man har været i Japan.

Ved siden af paladset havde de dog et Folkemuseum, hvor der bl.a. var eksempler på hvordan koreanske huse så ud i 1950-1970. Det mindede lidt om en koreansk, meget lille, version af den gamle by i Aarhus. Et hyggeligt sted at gå en lille tur.

Et andet sted man kan se eksempler på klassisk koreansk arkitektur er Bukchon gaderne. Dette er et område af Seoul, med gamle bygninger fra Joseon Dynastiet, som fandt sted fra slutningen af 1300-tallet til slutningen af 1800-tallet. Et rigtig flot og velbevaret område.

Det er altid spændende at lære lidt om et lands historie når man besøger det. Det var rigtig spændende at se deres gamle paladser og bygninger, men et godt sted at lære mere om Koreas historie er “The war memorial of Korea“.

Museet fortæller hele Koreas historie og skiftende dynastier, men har særligt fokus på Korea-krigen i 1950-1953. Udefor museet er der en stor udstilling med fly, skib og kampvogne, som blev brugt i krigen. Der er en del udstyr fra USA, da de bidrog med en stor andel af det udstyr og mandskab, som blev brugt i krigen.

Inden man går ind på museet vises flag for alle de lande, som hjalp Sydkorea i krigen. En stor del af de daværende medlemslande af FN tog del i krigen, heriblandt Danmark, som bidrog med hospitalsskibet Jutlandia.

En stor del af museet indenfor er også dedikeret til de FN lande, som hjalp til i krigen. Der var en hel udstilling, hvor hvert land, som havde været med, bliver udstillet med uniform og fortællinger omkring hvordan de bidrog. Vi kunne ikke undgå at føle lidt stolthed for vores hjemland, da vi kunne læse, at 4.000 sygeplejerske havde ansøgt om de 42 sygepleje stillinger, som der var brug for på skibet. Udover at behandle syge, sørgede Jutlandia også for at undervise forældreløse børn og efter krigen blev det meste af hospitalsudstyret doneret til hospitaler i Sydkorea.

Det var interessant at lære hvordan andre lande igennem historien har påvirket Korea. Inden Anden Verdenskrig havde Japan haft magten i landet siden starten af 1900-tallet. Mens opdelingen af Korea kom efter Anden Verdenskrig fordi USA og Sovjetunionen ikke kunne blive enige om hvordan Korea skulle ledes.

Efter at have lært lidt om landets historie og da vi nu var tilbage i Asien, skulle vi selvfølgelig også en tur forbi Namfaemun markedet. Det er med sine +10.000 boder, Koreas største og man kan købe alt hvad man forventer af et marked. Vi kom helt sikkert ikke omkring alle boder, men kom dog godt omkring. Vi fandt ikke noget vi synes vi manglede, men vi skulle selvfølgelig lige smage lidt af deres street food.

Syd Korea minder på mange måde om Japan og maden er ikke en undtagelse. Vi var meget glade for den japanske mad og det blev vi bestemt også for den koreanske mad. En klassisk koreansk ret er bibimbab, som bliver serveret i en varm støbejernsskål med ris og forskellige grøntsager. Det er en meget simpel ret, men det smager virkelig godt. Udover det laver de også lækker suppe ligesom de gør i Japan. Forskellen her var bare, at der var 30+ grader, da vi var i Japan og omkring -2 grader, mens vi var i Korea. Så det var helt perfekt med en lækker varm suppe når man kom ude fra kulden.

Det var rigtig fedt at være et smut tilbage i Asien og vi nød de 4 dage vi havde i Seoul. Nu tager vi så videre til Canada, hvor vi sætter rejsen lidt på pause og bruger tid på familien, når vi besøger Michaels bror, svigerinde og nevø i Vancouver.