Nara

Første stop efter en skøn uge i Kyoto var byen Nara. Byen var Japans første permanente hovedstad og blev grundlagt i år 710. Inden da flyttede hovedstaden, hver gang Japan fik en ny kejser.

Der er flere turistattraktioner i byen, hvor stort set alle, meget bekvemmeligt, ligger i samme grønne område. En af attraktionerne er Nara park, hvor man kan komme helt tæt på deres søde dådyr og fodre dem med kiks, som selvfølgelig bliver solgt i massevis omkring parken. Lige denne del synes vi dog var lidt for meget, da det nok har taget lidt overhånd. Det er meget tydeligt, at dyrene er vant til at få mad fra turisterne og de er på ingen måder sky over for mennesker. Det er lang tid siden jeg har været i dyreparken i Aarhus, men jeg mindes ikke det var så slemt.

I samme område kan man komme ind og se Todaiji templet, som huser en 15 meter høj Buddha. Da vi allerede havde set en stor Buddha i Kamakura og da det var små-dyrt at komme ind, besluttede vi dog bare at betragte templet ude fra. Det er en virkelig smuk og imponerende bygning også selvom vi bare så den ude fra.

Hvor vi efterhånden føler, at vi har set rigeligt med templer og slotte i Japan, har vi ikke set så meget til de flotte haver, som landet også er kendt for. Derfor synes vi godt, at vi ville betale for at se Isuien haven.

Isuien betyder “haven grundlagt på vand”. Dette skyldes at havens vandløb og små damme, er lavet ved at føre vand fra Yoshikigawa floden, som løber forbi haven, igennem mindre vandløb fordelt rundt omkring i haven. Den ene del af haven blev lavet helt tilbage i midten af 1700-tallet, mens den anden er fra omkring år 1900.

Det var en rigtig fin oplevelse og der var kun en håndfuld andre mennesker udover os derinde, så man kunne uden problemer nyde haven og lytte til de mange små vandløb. Jeg forstår ikke helt, hvorfor så få mennesker var derinde, men jeg skal bestemt ikke brokke mig, da det var skønt at gå rundt næsten for sig selv.

Osaka

Efter det naturskønne Nara tog vi videre til Japans 2. største by, Osaka. Med sine 19 mio. indbyggere er byen også blandt en af verdens største byer og som så mange byer i Japan, har Osaka selvfølgelig også på et tidspunkt været landets hovedstad.

For os var Osaka en sjov byoplevelse, fordi det havde alt hvad man kan forvente af en japansk by. Den var fyldt med små spilforretninger, hvor man kunne købe gamle spillekonsoller og spil eller små figurer fra spil eller anime. Derudover var der et utal af farverige skilte ude foran restaurenter og forretninger, som det fremgår af billedet oven over.

En af de ting, som man skal prøve i Osaka, er den japanske ret “okonomiyaki“. Der er utroligt meget lækkert mad i Japan, men denne er nok i min top tre. Det er lidt svært at beskrive hvad det er, men den klassiske version består af en pandekage som bund, en god stak finthakket kål, nudler, et æg, bacon og en lækker okonomiyaki sovs. Mums! Den findes selvfølgelig i mange forskellige variationer, hvor vi har prøvet lidt forskelligt. Vi har dog ikke rigtig fået taget et billedet af retten, for vi altid først kommer i tanke om det, efter vi har spist.

Udover lækkert mad, fik vi også oplevet en hyggelig lørdag aften nede ved åen i byen. Vi havnede ved en café / bar, som havde livemusik og skøn stemning. Her fik vi også oplevet lidt af japanernes gæstfrihed. Efter vi havde hygget på cafén et par timer, kom de ned med en blinkende fingerring til mig og et billede af os (som de havde taget uden vi havde set det), hvor der på bagsiden stod tak fordi vi var kommet langvejs fra og besøgt deres café.

Kobe

Rundt omkring i Japan ser man en del restaurenter, hvor de reklamerer med, at man kan få det populære Kobe kød hos dem. Vi var dog enige om, at når vi skulle prøve det, skulle det være i byen Kobe. Derfor havde vi booket et par nætter i byen, så vi havde mulighed for at prøve det.

Skal man have Kobe kød andre steder end i Japan, er det vist noget af en dyr fornøjelse. Dette er der flere årsager til (og jeg vil ikke forsøge at skrive om dem alle), men en af dem er, at for at man må kalde sit kød for Kobe kød, skal det komme fra en raceren Wagyu (en bestemt ko-race) og dette skal kunne dokumenteres via en stamtavle. Samtidig skal dyret være opdrættet og slagtet i Hyogo regionen, hvori Kobe er den største by. Koen skal også igennem hele livet, kun været blevet fodret med fodder, som komme fra dette område. I sidste ende skal der også være en bestemt grad af fedtmarmorering i kødet, som er det der er med til at give den fantastiske smag og gøre det enormt mørt. Under 3.000 kvæg årligt lever op til disse krav.

Når man læser omkring Kobe kød, kan man dog også godt støde på nogle myter. Der er bl.a. en myte om, at dyrerne masseres og gives øl…

Vi havde selvfølgelig kikket lidt på nettet efter hvilke restaurenter, som kunne anbefales, når man gerne ville prøve Kobe kød og som ikke lå i den højeste ende rent prismæssigt. For selvom det er billigere at få i Japan, er det stadig en slat over vores normale backpacker budget.

Fælles for alle stederne, som anbefales når man skal have Kobe kød er, at kokken står og tilbereder ens mad på en stegeplade placeret foran ens bord. Kokken havde som forventet godt styr på sit håndværk og vi fik en perfekt medium stegt bøf – selvfølgelig skåret ud i mundrette bidder, så det nemt kan spises med spisepinde. Det var bestemt ikke skuffende og endnu en fantastisk madoplevelse i Japan. Vi endte med at give ca. 1.000 kr., hvilket var inkl. en salat og suppe til forret, en kop kaffe til dessert og selvfølgelig en god flaske rødvin til maden.

Det var ikke kun maden som gjorde, at det var en tur værd at tage til Kobe. Lige uden for den del af byen vi boede i, fandt vi en fin hike, som vi var ude og udforske.

Her kom vi forbi nogle flotte vandfald, en dæmning og en skøn udsigt over byen. Der var også en kabelbane, så man kunne tage fra bunden af bjerget og som endte oppe i en blomsterpark og thehave. Vi kan dog sjædent se en grund til at bruge penge på kabelbaner, når man samtidig kan få rigtig god motion ved “bare” at gå op.

Hiroshima

Efter Kobe havde vi lige en enkelt nat i byen Himeji, hvor vi ikke rigtig foretog os noget. Efter en dag med ingenting, var vi klar til at tage videre til Hiroshima. Her havde vi flottet os og bestemt os for at tage Shinkansen (deres hurtigtog), da vi umiddelbart ikke nemt kunne tage de normale lokaltog. Inden da havde vi undgået Shinkansen, fordi det er en meget dyr fornøjelse. Vi synes dog også, at det var en del af at opleve Japan, så en enkelt tur virkede passende. De ca. 250 km tog ca. 50 min. og kostede 900 kr. for to personer. Prismæssigt kan det jo sammenlignes med DSB – forskellen er bare, at de måler forsinkelser i sekunder på Shinkansen og så kører den omkring 300 km/t.

En stor årsag til at komme til Hiroshima, var selvfølgelig at lære om  verdenshistoriens første atombombning. Det er svært at beskrive med ord, de tanker og følelser, som går igennem en, når man ankommer til byens Peace Park. Det er virkelig trist og uhyggeligt hvad vi mennesker, kan finde på at gøre mod hinanden. Selv i krig er det svært at se, hvordan det kan retfærdiggøres at slå så mange uskyldige ihjel.

Den gamle industribygning, som nu kaldes Hiroshima Peace Memorial, var en af de få bygninger tæt på epicenteret, som ikke blev jævnet med jorden. Den er blevet bevaret og er nu et symbol på hvad der skete og hvad der aldrig må ske igen.

På den anden side af floden finder man byens fredspark (Peace Park). Inden bomben var dette område byens politiske og financielle centrum og nu lavet om til en 120.000 m2 meter park med forskellige symbolske kunstværker.

Børnenes freds monument, som ses på billedet, er lavet med inspiration fra en lille pige, som overlevede atombomben, da hun var 2 år gammel. 9 år senere blev hun diagnosticeret med leukæmi, som følge af strålingen og hun døde kort tid efter. Under hendes sygdomsbeløb, havde hun en tro på, at hvis hun foldede 1.000 origami traner, så ville hun overleve. Hun nåede faktisk at folde 1.000 kraner imens hun lå på hospitalet. Hun brugte alt fra kvitteringer til de sedler, der kom med hendes medicin, i sin iver for at nå 1.000 kraner. Derfor er dette nu et sympol på de mange tabte børn og det vurderes, at der hvert år gives omkring 10 mio. origami krane til fredsmonumentet.

I parken er byens fredsmuseum også placeret. Her kan man lære om den indvirkning bomben havde på både byen og befolkningen. Der er hjerteskærende historier om de afdøde og deres pårørende. Det vurderes at der døde ca. 70.000 menneske i øjeblikket af eksplosionen. Dem som var under epicenteret forsvandt fundstændig pga. de høje temperaturer. Det er vurderet at der umiddelbart efter eksplosionen var omkring 1.000.000 C i 600 meters højde over byen, som er den højde bomben detonerede i, og at der var ca. 4.000 C nede i menneskehøjde. De efterfølgende dage døde der også ca. 70.000 mennsker af strålingssyge. Jeg tror ikke, at de mennsker, som senere døde af kræft, er talt med i de i alt 140.000 mennsker, som man vurderer mistede livet. Ca. samme antal mennsker døde også i Nagasaki kort tid efter.

Inden man går ind i museet, kan man se et ur, som tæller fra første atombombning, hvilket var 27.024 dage siden den 2. august 2019, hvor vi var der (ca. 74 år) – den 6. august er årsdagen. Det andet tal, viser hvor mange dage siden, en nation sidst har lavet en atomprøvesprængning. 170 dage… 

Som det fremgår af brevet ovenfor, er denne prøvesprængning foretaget af USA. I brevet skriver Hiroshimas borgmester til Trump, hvor han igen appellerer til, at man stopper atomprøvesprængninger, da det er i modstrid med milioner af menneskers ønske om at afskaffe atombomber verden over.

Tokyo

Afslutningsvis valgte vi at tage 6 overnatninger i Tokyo. Vi synes begge det er en fantastisk by, så vi ville gerne have lidt mere tid der, inden vi skulle forlade landet. Vi havde ikke et stort behov for at se flere store turistattrationer, så dagene gik mest bare på at hygge i byen.

En ting vi dog gerne ville nå at have med, var at besøge deres digitale kunstmuseum. Her kunne vi nemlig opleve deres udstilling Borderless, hvilket består af 470 projektorer og 520 computerer fordelt på 10.000 m2. Dette danner rammerne for en fantastisk oplevelse, hvor man går rundt mellem forskellige interaktive lysinstalationer.

Det er en af de oplevelser, som ikke kan dokumenteres ordentlig med billeder, da det bare skal opleves.

Det var så 5 uger i Japan, hvilket har været helt fantastisk. Det er et skønt land at rejse i, da alle mennesker er enormt venlige og man skal ikke være bange for, at nogen forsøger at snyde dig som turist – modsat flere andre steder i Asien. Og så laver de noget af det bedste mad jeg har smagt i mit liv.

Nu er vi så klar til at rejse videre. Denne gang skal vi ud af Asien og i stedet en tur syd for ækvator, hvor vi skal være resten af året. Første stop på den sydlige halvkugle bliver ø-riget Vanuatu.