Vi ankom med fly til Oslo i Norge torsdag eftermiddag. Vi blev hentet i lufthavnen af vores tidligere naboer, som nu har bosat sig lidt uden for Oslo.

De første par dage blev mest brugt på at hygge os med vores tidligere naboer. Vi havde ikke set hinanden i omkring et år og der var sket en del både for dem og os, siden vi sidst så hinanden. Udover at hygge med vores venner, var vi også ude at gå en tur i den lille by Harestua, hvor de bor og det blev også til en tur ind til Oslo. Oslo er en fin lille by som man nemt kan udforske til fods og har på den både en del til fælles med Aarhus.

Frossen sø ved Harestua

Efter et par overnatninger i Harestua, tog vi ind og besøgte et par, som vi havde mødt da vi var i Japan. Vi havde skrevet og spurgt om de havde tid og lyst til at mødes, nu når vi var i nabolaget, hvor de også tilbød os, at vi kunne overnatte hos dem.

Udsigt over Oslo og indre Oslo fjord

De bor også lidt uden for Oslo, hvor de har en fantastisk udsigt til byen. Efter vi havde sat vores tasker af i deres hjem, gik vi op til et udkigspunkt bag ved deres hus. Her fik vi en virkelig god udsigt ud over Oslo by og indre Oslo fjord. Vi var også en tur inde i Oslo med dem og her fik vi en spændende rundtur i byen. En af dem arbejder nemlig som turist guide i Oslo, så han kunne rigtig give os en masse informationer om byen og vise os alle de populære steder.

Oslo Byrådssal

Vi var bl.a. en tur inde og se Oslos rådhus og Oslo operahus og senere oppe omkring Akershus fæstningen, hvor vi nød en flot solnedgang med udsigt ud over byen. Dagen blev sluttet af hjemme ved vores værter, hvor de kunne servere lidt japansk sake, som de stadig havde lidt tilbage af, efter deres tur i Japan.

Oslo ved solnedgang set fra Akershus Fæstning

Efter 5 dage i Oslo gik turen videre til Kristiansand. Vi havde planlagt at tage færgen fra Kristiansand til Danmark og på den måde få en rolig rejse det sidste stykke vej, inden vi ramte dansk jord igen. Vi havde 2 overnatninger i Kristiansand og var så heldige, at vi havde en hel dag med flot solskin og blå himmel. Den dag blev derfor brugt på at kikke lidt rundt i denne lille hyggelige by.

Kristiansand

Torsdag d. 27 kl. 08:00 afgik færgen fra Kristiansand mod Hirtshals, Danmark og vi var nu på allersidste strækning, før vi igen havde dansk grund under fødderne. Turen tog ca 3 timer og det var lidt specielt at sidde og tænke over, at vi nu snart var i Danmark efter 367 dage ude i verden. Vi startede med at rejse mod øst og vi kom tilbage til Danmark fra vest.

Vores rute – 25. feb. 2019 – 27. feb. 2020
Kortet er lavet ud fra World with Countries – Single ColorfraFreeVectorMaps.com 

Det har været rigtig dejligt at komme hjem og se familie og venner igen, men det er også lidt mærkeligt at turen nu er slut.

Vores komplette rute kan ses på kortet oven over. Vi tog af sted med store forventninger til dette eventyr og de er i den grad blevet opfyldt. Selvom vi har fået krydset en masse lande af på vores liste, er lysten til at rejse dog ikke blevet mindre, så det er nok ikke sidste gang at vi tager 2 på Eventyr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s