Efter en måned i lavt gear i Canada, føltes det helt hjemligt at pakke rygsækken igen og tage til lufthavnen. Flyveturen fra Vancouver til Reykjavik tog ca. 7,5 time og tidsforskellen er 8 timer. Vi ankom kl. 6 om morgenen til Island, men med følelsen af at klokken var 22. Så selvom vi begge var ret trætte, besluttede vi os for at tage på opdagelse med det samme. Vi kunne alligevel først tjekke ind i vores hytte, som lå ca 1,5 times kørsel fra Reykjavik, kl 15 og vi ville gerne holde os vågne så længe så muligt.

Udforskning ved Reykjavik

Efter vi havde fået lidt morgenmad inde i Reykjavik kørte vi derfor mod Thingvellir, hvilket er en af Islands mest populære turist destinationer. Det er ikke kun fordi området er utrolig smukt, at det er så populært. Grunden til jeg havde hørt om stedet var, at det er en af de få steder på jorden, hvor man kan se to af jordens tektoniske plader, som driver væk fra hinanden. Island ligger nemlig delvis på hhv. den nordamerikanske plade og på den euroasiatiske plade.

Når de tektoniske plader driver væk fra hinanden, skaber dette en kløft-dal mellem de to plader, som på Island er ca. 5 km bred. De to plader driver i gennemsnit ca. 7 mm væk fra hinanden hvert år, mens dalen imellem dem bliver 1 mm lavere. De fleste steder på jorden sker dette under havets overflade, mens man på Island kan opleve det på land.

Hvad jeg ikke vidste om området var, at det også har stor historisk betydning. Det var nemlig her Island blev grundlagt som nation tilbage i år 930 af de vikinger, som var flyttet dertil. De første vikinger kom til Island omkring 870 og senere, som der kom flere og flere til øen, blev tilflytterne enige om at danne Altinget, hvor møderne foregik i dette område.

Efter at have gået lidt rundt ved Thingvellir, fortsatte turen videre til vandfaldet Gullfoss, som skulle være et af landets mest populære vandfald.

Det var helt sikkert imponerende at se det kæmpe vandfald vælte ned gennem kløften. Det var dog også bidende koldt, så det blev et relativt hurtigt stop. Vi fik lige taget lidt billeder og så gik vi ellers hurtigt tilbage i den varme bil for at få følelsen tilbage i kroppen.

Efter vores udflugter havde vi en køretur på ca. 2 timer til hvor vi skulle overnatte. Vi var begge ved at være ret trætte, så det føltes som en lang køretur. Vi ankom til vores lille hytte omkring kl. 17, hvor de i receptionen gjorde os opmærksomme på, at man forventede et voldsomt stormvejr dagen efter, hvor alle blev anbefalet at blive inden døre. Heldigvis havde vi booket to nætter samme sted og havde ingen planer dagen efter, så det passede os egentlig fint at tage en dag, hvor vi kunne komme os lidt ovenpå vores jetlag.

På vej til Akureyri i nord

Vi havde kun en uge på Island og ville gerne nå hele vejen rundt om øen. Derfor havde vi planlagt, at vi skulle på opdagelsen på køreturene mellem de overnatningssteder vi havde booket.

Vi skulle overnatte i byen Akureyri og på denne del af turen kom vi tæt forbi Kolugljufur kløften. Det var ikke nogen stor attraktion, men jeg havde set den på kortet og da det passede med vores rute, kørte vi et smut forbi.

Vi havde en dag med godt vejr, så det passede rigtig fint at udforsket området omkring kløften. Det var et flot område og fascinerende hvordan vandet arbejder sig igennem den tykke sne og is.

Den sidste del af køreturen til vores hostel i Akureyri, blev lidt spændende. Der var nemlig steder hvor vejene var fuldstændig dækket af sne og med meget lav sigtbarhed. Det var særligt en strækning mellem nogle bjerge, hvor der et par gange, var fuldstændig hvidt uden for bilen. Michael måtte helt ned i fart og orientere sig ved hjælp af de gule stolper, som markere kanten af vejen.

Der var generelt meget varierende vejforhold, så vi tog turen stille og roligt. Vi kunne dog godt mærke, at de lokale er vant til disse forhold, da vi blev overhalet konstant.

Turen til nord-øst kysten

Fra Akureyri fortsatte vi videre øst på. Her kom vi forbi endnu et af Islands vandfald. Dette hedder Goðafoss, hvilket betyder gudernes vandfald. Det har fået sit navn, da legenden siger, at en af medlemmerne af Altinget kastede statuetter af de nordiske guder i vandfaldet i forbindelse med, at man konverterede til kristendommen omkring år 1.000.

Vandfaldet er et vildt imponerende syn, hvilket kun blev forstærket af den flotte sne og is omkring vandfaldet. Personligt synes jeg dette var flottere end det mere populære Gullfoss, som vi så på den første dag.

På turen videre kom vi også forbi et geotermisk område kaldet Krafla, som er et af Islands mest aktive vulkanske området. Her kan man bl.a. se det 400 meter høje Hverfjall krater, som man skulle kunne komme op på kanten af og få en flot udsigt over området. Dog bliver vejen dertil ikke ryddet om vinteren, så kort tid efter vi var kørt ind af vejen dertil, mødte vi en flok biler, som holdte på vejen foran os. En af dem kom ned og fortalte, at de var i gang med at vende bilerne, da de var kørt fast i sneen. De rådede os derfor til bare at vende om, hvilket vi også gjorde. Det var en skam vi ikke kunne komme derop, men vi fik stadig lidt fine billede af krateret på afstand.

Resten af området, var også et imponerende syn. Man kunne se hvordan der kom damp fra klippesiderne og fra søerne i området. Vi kom også forbi en af deres varmeanlæg, hvor de udnytter varmen fra undergrundet til deres fjernvarme.

Det var en rigtig god køretur, hvor vi havde en del stop ved de mange varme kilder og for at nyde det flotte landskab.

Tæt på polar cirklen

Efter vores flotte køretur ankom vi til en lille hytte i den nordøstlige del af landet, som vi havde booket i to nætter. Stedet fungerede som en lille campingplads om sommeren og om vinteren havde de to små hytter, som de kunne leje ud. Det var et hyggeligt lille sted ude på landet, hvor ejeren gjorde lidt ud af at fortælle om hans oldefar, som havde arbejdet som postbud i 1920-1930’erne. Det var et hårdt job dengang, hvor postruten i området tog 10 dage at komme igennem. Dette var inden der var bygget veje i området, så det foregik til fods, på hest eller på ski.

Dagen efter kørte vi en tur nord på, da man her kunne komme op til grænsen til polarcirklen. Her er de ved at bygge, hvad de kalder Arctic Henge, som bygges efter nogle principper fra den nordiske mytologi. Desværre var det en meget tåget dag, så køreturen derop, som ellers skulle være rigtig flot, var ikke særlig interessant. Selve stenkonstruktionerne var heller ikke vildt interessante, da det virker mest til at være noget, som er lavet for at tiltrække turister. Hvilket vist ikke virker vildt godt, da vi var de eneste der var der.

Skøn køretur langs østkysten

Næste strækning vi skulle køre, var ned langs Islands østkyst til byen Höfn. Hele turen var små 400 km og den sidste halvdel af turen forgik langs vandet og de flotte fjorde.

Da vi på turen så skilte, som advarede mod krydsende rensdyr, var vi straks opmærksomme på at spotte en. Ikke lang tid efter vi havde set skiltet, var der granske rigtig en lille flok som krydsede vejen og som vi nåede at få et billede af. Der er bare noget fascinerende ved rensdyr, hvilket nok skyldes, for os, deres forbindelser til julemanden.

Køreturen på de små 400 km endte med at tage os 6-7 timer, fordi vi blev ved med at holde ind og tage billeder. Der var rimelig klart vejr, så vi rigtig kunne nyde udsigten.

Snestorm

På vores sidste døgn skulle vi køre omkring 450 km fra den sydlige del af landet til Reykjavik, hvor vi havde den sidste overnatning. På hostellet om morgenen hørte jeg dog fra et andet rejsende par, at der var et varsel for, at en storm ville ramme sydkysten omkring kl. 14-15. Derfor besluttede vi os for at komme rimelig hurtigt afsted, så vi forhåbentlig kunne undgå det værste af stormen.

På vejen mod Reykjavik kom vi forbi Vatnajökull gletsjeren, som er landets og Europas største. Vi brugte ikke en masse tid der, da vi ikke ville risikere at blive fanget i stormet. Det er dog svært at fange på et billede, hvor enorm den er, da det jo bare er en hvid klump is, som mest bare falder i et med landskabet. Det var dog et meget imponerende syn i virkeligheden.

Køreturen videre gik uden problemer indtil omkring kl. 14, hvor vi blev mødt med en kø af biler og en flok mennesker, som var ved at skubbe en bil op fra en grøft. Der var en passage med bjerge på hver side og vi kunne mærke hvordan vindstødene ruskede i bilen. Heldigvis så det ikke ud til, at der var sket noget med bilen og folkene i den, så de kunne fortætte videre da bilen var kommet op på vejen igen. Her fra måtte vi køre meget stille og roligt, da der var meget lav sigtbarhed og ret voldsomme vindstød. Men vi kom videre inden det værste af stormen ramte og kom sikkert frem til Reykjavik.

Som det fremgår af kortet kom vi godt rundt og vi nåede at køre ca. 2.100 km på en uge. Vinterforholdene betød dog, at vi ikke kom omkring alt det, som vi godt kunne have tænkt os. For eksempel var der nogle stop på strækningen fra Höfn til Reykjavik, som vi måtte droppe for ikke at ende op midt i et voldsomt stormvejr. Alligevel var det super fedt at opleve det smukke land om vinteren, men vi er begge enige om, at det kunne være rigtig spændende at opleve om sommeren også.

Nu tager vi så vores sidste flyvetur, som går til Oslo inden vi hopper på en færge tilbage til Danmark. I Oslo skal vi igen mødes med gamle og nye venner…