Efter 2 meget stationære uger, hvor vi havde boet i henholdsvis Melbourne og Sydney, var det på tide at komme på roadtrip igen. Ligesom i New Zealand har vi lejet en lille bil som vi vil udforske Australiens østkyst med.

Man skulle ellers tro, at efter 2 uger med massere af plads, samt nem adgang til toilet og bad, så ville det føles lidt primitivt at komme tilbage i bilen. Men vi havde begge en følelse af, at det var ligesom at komme “hjem” igen. Første stop i bilen, blev en spiritus forretning i Sydney. Mere om det i et fremtidigt opslag 🙂

Efter vi havde provianteret, forlod vi Sydney og satte kursen mod Blue Mountains. Blue Mountains er en bjergkæde som ligger ca. 50 km vest for Sydney. Bjergkæden er især kendt for 3 klippe formationer som kaldes Three Sisters. I området hvor Three Sisters ligger, skulle der også være adgang til nogle fine hikes, som vi havde tænkt os at besøge.

Desværre var der nogle mindre skovbrande i området og derfor var de forskellige hikes lukket. Man kunne stadig komme ned og se de 3 klippeformationer, men det var en lidt kedelig oplevelse. Området var også rimelig overrendt, da der kommer mange store turist busser og læsser store guidede grupper af. Det er selvfølgelig fint, at flere folk kan nyde naturen og vi er jo også selv turister, men vi må bare erkende, at vi ikke er så meget til den slags masseturisme.

Lidt skuffede satte vi kursen mod Shelly Beach. Shelly Beach ligger nord for Sydney og netop området nord for Sydney har været voldsomt plaget af skovbrande de sidste par måneder. Der var dog heller ingen tvivl om at vi kom tættere på de brandhærgede områder jo længere nord for Sydney vi kom. Vi ankom til en lille lokal campingplads om eftermiddagen og gik en kort tur på stranden. Vi blev dog enige om at vi ville hurtigst muligt videre herfra, dagen efter, da det begyndte at regne med aske.

Efter Shelly Beach kørte vi til Warrumbungle National Park, som ligger ca. 6 timers kørsel ind i landet fra Shelly Beach. Her var der heldigvis ingen røg fra de store skovbrande, så vi havde igen udsigt til blå himmel.

Inde i Warrumbungle National Park, er der et fint område hvor det er tilladt at overnatte. Dette passede fint, da vi havde læst om en hike i parken og dermed kunne komme tidligt afsted dagen efter. Vi havde kun lige parkeret bilen inde på vores campsite, da vi spottede den første kænguru 40m fra bilen. Lidt efter lidt dukkede der flere kænguruer op og hele aftenen blev nydt i selvskab med 15 – 20 kænguruer.

Stedet stod i stor kontrast til Blue Mountains i forhold til, at vi kun så ganske få andre campister. Det var et flot stille område, hvor det eneste larm der var, var fra de forskellige fugle i parken.

Om morgenen vågnede vi af, at en sort krage, med knald røde øjne, landede på vinduesviskeren på bagruden af bilen (vi lå med hoved op mod bagruden). Lidt et skræmmende syn at vågne op til, men vi skulle jo alligevel op og i gang.

Hiken vi ville ud på kaldes Grand High Tops og står flere steder beskrevet, som en af Australiens bedste, så den var vi selvfølgelig nød til at komme ud på. Der skulle være ca. 6 km til toppen og det skulle tage ca. 2-2,5 time, hvor der så skulle være en fantastisk udsigt.

Det første stykke gik nemt, da vi kunne gå i skygge af træerne og der var rimelig fladt. Vi kunne derfor nemt gå og nyde naturen og der gik heller ikke lang tid før vi så den første store øgle kravle op ad et træ og selvfølgelig kænguruer hoppe rundt omkring os.

Efter noget tid var den afslappende del af turen dog slut og det begyndte at gå en del opad. Det er langt fra den sværeste hike vi har været på, men Randi havde nok ikke fået helt nok energi til den varme gåtur. Hun kæmpede en del på vejen op og var lige ved at gå kold lige før toppen. Heldigvis havde vi lidt tørrede bananer med, som gav den sidste energi, så hun kunne komme helt med op.

Og det var helt sikkert kampen værd, at komme helt til tops. Man kunne se helt enormt langt, da det meste af landskabet omkring var rimelig fladt. Grunden til at der i dag er dette område med klipper er, at der for 17 mio. år siden var en vulkan, som dannede et bjerg på 50 km i diameter. Der var mange åbninger i vulkanen og udbrudene fra disse åbninger producerede flere forskellige typer sten og var med til at skabe formationerne, som vi kan se i dag.

Efter at have nydt udsigten lidt tid, tog vi den noget mere afslappende tur ned til bilen igen, hvorefter vi gav os til at køre tilbage mod kysten. Da vi ikke helt var klar på at køre de ca. 6 timer, som det ville tage, tog vi et stop på en campingplads efter ca. 2 timer. Her kunne vi få et tiltrængt bad og blive kølet af i poolen, hvorefter vi ville tage den sidste del af køreturen ud til kysten dagen efter.

Der er flere ting man skal være opmærksom på, når man kører rundt i Australien. En del steder er der skiltning om, at man skal passe på krydsende kænguer, koaler og andre nuttede dyr. Vi har endnu ikke være udsat for, at skulle undvige en af de nævnte dyr, men jeg måtte dog undvige en ca. halv meter lang øgle.

Heldigvis var der ikke andre biler på vejen, så der var plads til at køre uden om den og bagefter holde ind og tage lidt billeder. Sjov lille gut.

En anden ting man skal være opmærksom på er selvfølgelig skovbrande. Vores tur ud til kystbyen Port Macquarie skulle tage os ca. 4 timer, men det skulle dog vise sig, ikke at være helt så nemt. Efter et stykke tid kom vi til en lille by hvor der var et skilt, der advarede os om, at vejen var lukket længere fremme på grund af skovbrande. Der var dog ikke noget skilt der fortalte om en alternativ rute, så vi blev enige om, at der nok ville komme en afkørsel senere, som vi så skulle tage.

Efter 45 minutters kørsel kom vi til en afspærring hvor der stod et par “officials” og fortalte, at vejen var lukket og at vi skulle tilbage til nærmeste by (45 min!) og derefter af en omvej, som betød at vi ville få yderligere 2 timers kørsel. Det var der jo ikke så meget at gøre ved, så vi vendte bilen og kørte retur igen.

Efter at have kørt et par timer på den nye rute, begyndte vi at kunne se røg fra skovbrande ude i horisonten igen. Vi kom stille og roligt nærmere og nærmere og begyndte at joke med at omkørslen førte direkte til en anden skovbrand…

Som videoen ovenover viser kom vi rimelig tæt på. Turen igennem det brændende område tog ca. 10 minutter og det var jo næsten som at være tilbage på arbejdet, ved Østjyllands Brandvæsen.

Udover skovbrande, så vi også flere at de såkaldte “dust devils”, som er en hvirvelvind af støv, som kan blive helt op til 1 km høj og 10 meter bred! De ser ret imponerende ud og tilsyneladende giver Australiens store, flade og tørre område optimale forhold for, at disse dust devils kan dannes.

Det endte med at blive en lang, men også interessant køretur. Det var dejligt da vi endelig kunne komme ud af bilen og gå en tur i den hyggelige by Port Macquarie. Desværre var der også en del røg i denne by, så vi besluttede dagen efter at køre et godt stykke nord på, hvor der skulle være færre skovbrande. På vejen nord på var vi lige forbi Byron Bay, som er en skøn badestrand, hvor vi gik en dejlig tur inden vi kørte videre op nord for Brisbane.

Planen er nu at køre mere eller mindre direkte til Cairns, med få stop og derefter vende bilen og køre stille og roligt tilbage mod Brisbane, hvor bilen afleveres d. 26 december og vi flytter midlertidigt ind til et par, som vi mødte i Rusland…