Der har været lidt stille her på bloggen det sidste stykke tid, da vi har været ramt af sygdom og hospitalsindlæggelse. Mere om det længere nede…

Vi ankom til byen Da Nang, Vietnam, om aftenen den 10. juni. Da Nang er Vietnams 4. største by, ligger ca. i midten af landet og byen har samtidig den nærmeste lufthavn til feriebyen Hoi An, som ligger ca. 30 km der fra. Mange backpackere der rejser igennem Vietnam starter enten i den nordlige Vietnam og rejser sydpå eller modsat. Vi havde 4 uger i landet og kunne egentlig godt have valgt at starte i det sydlige Vietnam, men vi havde lyst at holde lidt lav profil noget tid og besluttede derfor at tage to uger i Hoi An, som vi havde hørt meget godt om.

Hoi An – på havet og hospitalet

Vores første udflugt i Vietnam, var at tage på en snorkle/ dykke udflugt. Vi havde egentlig snakket om hjemme fra, at vi gerne ville tage dykkercertifikat sammen, men inden vi fik kontaktet en dykkerinstruktør, gik det op for os, at de ikke ville lade nogen dykke med astma. Jeg fik læst lidt på Astma og Allergiforbundets hjemmeside og her frarådes det kraftigt at dykke, hvis man har astma. Det giver egentlig god mening og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke havde tænkt over det, men heldigvis fandt vi ud af det inden vi fik booket en dykkertur. Derfor blev det til en snorkle-tur i stedet, hvilket bestemt ikke var skuffende.

Vi blev hentet ved vores hostel om morgenen og kørt til havnen, hvor vi var en flok, som enten skulle snorkle eller dykke. Vi sejlede ud til en lille ø kaldet Hón Tai, hvor der er et fredet koralrev omkring. Efter en kort introduktion omkring hvor vi kunne snorkle og udlevering af udstyr, kunne vi hoppe i havet.

Øen H’on Tai og området hvor vi snorklede

Ingen billeder kan rigtig vise hvor fantastisk en oplevelse det er at svømme over koreller og mellem smukke farverige frisk, som vi normalt kun ser i akvarier derhjemme. Michael forsøgte at tage lidt billeder med hans mobil (som er vandtæt), men det fanger ikke de mange smukke farver, som korallerne har.

Fine fisk og koraller
Michael plasker rundt

Efter et par fantastiske timer i vandet sejlede vi op til den lidt større ø, Chám Island. Her var der arrangeret en lækker vietnamesisk frokost, som vi kunne nyde ved den smukke strand, hvorefter vi kunne slappe lidt af på stranden inden turen gik tilbage til fastlandet.

Chám Island, hvor vi fik frokost
Livet er herligt.

Vi har selvfølgelig også udforsket Hoi An og den gamle bydel, som er på UNESCO verdensavsliste. Den gamle bydel ligger nede ved floden, som byen ligger ud til og her er fyldt med boder og restaurenter. Om dagen kan man nyde de smukke gamle bygninger, der stort set alle er malet den samme gule farve. Om aftenen bliver utallige farvede lamper tændt, hvilket giver en skøn stemning og man kan leje en lille båd med lamper og sejle langs floden.

Hoi An gamle bydel
Gule bygninger og kulørte lamper

I Hoi An havde vi også vores første strandtur på vores rejse. Vi har været meget få dage ved havet og først i Hoi An har vi været et sted med sandstrand, så det skulle selvfølgelig også udnyttes.

Lidt afslapning på stranden
Ved solnedgang kom de lokale fiskere ind fra havet med dagens fangst.

Vi nåede også et par hyggelige aftener på vores hostel, hvor man kunne tilmelde sig deres “familiemiddag” for ca. 23 kr. inkl. fadøl. Middagen bestod af et klassisk vietnamesisk aftensmåltid, hvor man får en skål ris og så er der ellers bare en masse forskellige små retter man deles om. F.eks. kryddert kylling, tofu, forårsruller og stegte grønsager. Rigtig lækkert og rigtig hyggeligt.

Vi havde også planer, at vi ville have udforsket områderne omkring Hoi An, da der skulle være flot natur omkring og forskellige interessante attraktioner. Dog begyndte Michael at få feber, som ikke rigtig ville forsvinde igen. Efter han havde lagt i fire dage, besluttede vi os for at tage på hospitalet, for at sikre os, at det ikke var noget alvorligt. Dette viste sig at være den rigtige beslutning da han havde fået dengue feber.

Dengue feber er en virus, som overføres via myg ligesom malaria og den er lige nu verdens mest almindelige insektsbårne virussygdom. Mellem 50-100 mio. mennesker får virussen hvert år og der findes ingen vaccine eller behandling. Det er forskelligt hvor slemme symptomerne er, men i de slemme tilfælde får man høj feber, udslæt, opkast og diaré, hvilket Michael blev udsat for.

En af farene ved visussen er dehydrering men også lave tal for blodplader, som i værste fald kan give volsomme blødninger. Derfor blev Michael indlagt med det samme og han fik lagt drop, så han kunne få en masse væske og så holdte de øje med hans blodtal hver dag. De første par dage var hans tal for blodplader faldende, hvilket ifølge lægen, er det de typisk ser med dengue feber. Heldigvis begyndte de at stige igen og efter fire dage på hospitalet, blev han udskrevet igen.

Det var nogle lange dage på hospitalet, men alt fungerede upåklageligt. Vi følte os i trygge hænder og vi fik endda eget værelse med to senge, så jeg kunne overnatte der sammen med Michael. Alt med vores forsikring forløb sig også helt uden problemer og de tog sig af alt med betaling og havde en dansk læge inde over, som læste journalen igennem for at sikre, at Michael fik den rette behandling. Så selvom det var en træls oplevelse for os begge, var det rart at se, at alt fungerede som det skulle.

Hanoi

Efter at have tilbragt ca. 2,5 uge i Hoi An, hvor Michael havde været syg det meste af tiden, havde vi begge brug for at få skiftet rammer. Vi tog sovebussen til Hanoi og det var rigtig dejligt at komme til en ny og spændende by.

Sovebussen til Hanoi

Michael var ovenpå igen og vi kunne nu gå på opdagelse sammen igen. Jeg havde virkelig savnet min rejsemakker og det var en fantastisk følelse igen at kunne dele oplevelser sammen med Michael.

Turtle Tower i Hanoi

Vi lavede egentlig ikke det store i byen, men vi gik rundt i de travle gader i den gamle bydel og så de forskellige bygninger, som skal ses i byen. Om aftenen var vi ude og spise og fik brugt nogle af de penge, som vi havde sparet mens Michael var syg.

Den mest kendte attraktioner, som de fleste tager til fra Hanoi er selvfølgelig Halong Bay. Dette havde vi da også planlagt at se, men vi havde også hørt om et fantastisk område i det nordlige Vietnam, som hedder Ha Giang provinsen. Det er blevet rigtig populært, at leje motorcykle og køre en rundtur over nogle dage i den smukke natur.

Pga. Michael sygeperiode havde vi dog ikke tid til begge dele og vi besluttede derfor at tage til Ha Giang frem for Halong Bay. Det fortrød vi ikke!

The Ha Giang loop

Turen starter for de fleste i byen Ha Giang og det gjorde den også for os. Byen ligger ca. 300 km nord for Hanoi og ca 25 km syd for den kinesiske grænse. Her kunne vi leje en motorcykel og få opbevaret de sager, som vi ikke behøvede at have med på turen. Det der kaldes “the loop” er en ca. 350 km rundtur i Ha Giang provinsen, som typisk tages på mellem 2-5 dage, hvor vi besluttede at bruge 4 dage på turen.

Små veje, smukt landskab
Øøøh – hvor skal vi hen du?

Vi var ikke kommet ret langt fra byen Ha Giang før vi så nogle af de fantastiske landskab, som er i provinsen. Hurtigt forstod vi også hvorfår man anbefales ikke at køre for langt hver dag, for man har lyst til at stoppe og tage billeder konstant og så var vejene heller ikke i en tilstand hvor man kan køre stærkt.

Fantastisk
Ma Pi Leng Pass og udsigt udover Nho Qué floden
Byen Méo Vac

Der er flere forskellige byer man kommer igennem, hvor man kan finde flere homestays, som egentlig bare er et familiedrevet hostel. Fælles for disse var, at man kunne tilmelde sig deres familiemiddag om aftenen, hvilket var enormt hyggeligt hver gang. Man spiser sammen med den familie man bor hos og det er som regel noget der tager hele aftenen. Middagen inkludere også deres hjemmelavede alkohol, som serveres i små glas. Der er forskellige regler og normer omring sådan en middag, blandt andet takker man ikke nej når familiens ældste medlem, hæver det lille glas og skåler med en. Efter man har tømt glasset giver man hånd og takker for skålen.

Familiemiddag i Méo Vac – Little Yen’s Homestay

Langs ruten kom vi både igennem bjergområder, små landsbyer og forbi rismarker og majsmarker. Det var en fantastisk oplevelse, hvor vi virkelig følte, at vi fik oplevet Vietnam og mødt de lokale i områder, hvor turismen endnu ikke har taget fuldstændig over. Når vi kom igennem landsbyerne vinkede og råbte børnene “halloo!” til os når vi kørte forbi og det var så skønt at se deres smil og høre dem grine når vi vinkede igen. Vi så også flere steder, hvordan kvinderne i landsbyerne var klædt i deres flotte farverige folkedragter, selv når de arbejdede hårdt ude i markerne.

De lokale kvinder i deres fine tøj
En af de mange små landsbyer omgåvet af marker

Vi var enormt glade for, at vi valgte at tage denne tur frem for Halong Bay og er enige om, at det er en af de største oplevelser vi har haft indtil nu på vores rejse. Det var skønt med friheden ved at køre rundt selv og møde de lokale og se hvordan deres hverdag er, samtidig med at vi så det ene smukke landskab efter det andet.

Efter ca. 4 uger i Vietnam siger vi farvel til sydøst asien og flyver videre på vores rejse. Næste stop er Japan, hvilket vi glæder os rigtig meget til!

En mening om “Vietnam

  1. Eventyrlige flotte billeder, dejligt at hører at sundhedsvæsnet virkede, da I fik brug for det, og godt at hører at jeres forsikring også bare fungere. Det er så spændende at følge jer🙏👍

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s