Vi ankom til Siem Reap, Cambodia, med fly fra Pakse. Det var en dejlig kort tur på en time og det gik uden problemer at komme igennem immigrationen i lufthavnen. Mange backpackere vælger at krydse grænsen mellem Laos og Cambodia via minibus, hvilket betyder man ikke kan søge visum online, men man skal istedet købe sig adgang ved grænsen. Denne grænseovergang er lidt berygtet for de lettere korrupte grænsebetjente, som kun vil udstede visum hvis man betaler lidt ekstra. Derfor besluttede vi os for at flyve den forholdsvis korte afstand, selvom det desværre ikke er den mest bæredygtige måde at rejse på.

Vores rejse igennem Cambodia blev præget meget af landets både interessante og tragiske historie. Vi startede helt tilbage ved Khmer imperiets tid i 800-1300-tallet, fortsatte til starten/ midten af 1900-tallet, hvor franskmændene stadig koloniserede landet og afsluttede i 1970’erne, hvor Pol Pot terroriserede landet.

Angkor Komplekset

Den primære årsag til, at besøge byen Siem Reap, er for at tage ud og se den fantastiske ruinby, Angkor. Byen menes at være bygget mellem 800-1300 tallet og forladt omkring 1400 tallet. Byen vurderes til at have været verdens største by, inden den af ukendte årsager blev forladt. Man mener, at der kan have været flere årsager til, at byen blev forladt bl.a. tørke, overpopulation og krig. Det er langt fra hele den gamle by på estimeret 3000 km2, som er gravet frem, men området med ruinerne strækker sig dog stadig over 400 km2.

En af de grønne områder inden for Angkor Wat

Vi havde selvfølgelig læst lidt om, hvordan man bedst besøger dette fantastiske område. Bl.a. skal man være opmærksom på, at have tøj på, som dækker skuldre og knæ, da flere af bygningerne er hellige templer og man risikerer at blive afvist, hvis man ikke er passende klædt. Derudover havde vi læst, at området bedst besøges ved at leje en tuk tuk for en dag eller cykel / scooter. Dette skyldes at området er for stort til at udforske til fods.

Vi valgte at leje et par cykler, da vi synes det virkede mere befriende bare at cykle rundt selv og der var kun 7-8 km fra vores hostel til Angkor byen. Mange vælger scooter eller tuk tuk, da det godt kan være lidt hårdt at cykle rundt i de ca. 35 graders varme. Vi synes dog ikke det var så slemt og vi endte endda med at tage en ekstra tur på ca. 10 km, da vi ikke havde opfattet at billetkonteret lå ca. 5 km væk fra det billet tjekpoint, som vi var cyklet op til. Vi havde bare antaget, at man kunne købe billetter ved indgangen til området, men så nemt var det ikke. Inden vi kom til det første tempel havde vi cyklet næsten 20 km, så vi kunne godt holde varmen.

Det første vi kom til var Angkor Wat. Templet er den mest kendte bygning i Angkor byen. Det enorme tempel er bygget i 1100-tallet og menes at være det største i verden. Det er et helt fantastisk syn, som man bliver præsenteret for når man nærmer sig templet, så man forstår godt hvorfor det er så populært.

Angkor Wat

Inden vi tog ud til Angkor, var vi lidt spændte på om det nu kunne leve op til vores forventninger og de smukke billeder man kan finde på nettet. Det kunne godt være en turist attraktion, som kunne blive ødelagt lidt af, at der var for mange mennesker. Heldigvis var vi der ikke i højsæsonen og kombineret med, at vi valgte det varmeste tidspunkt på dagen, betød dette at vi frit kunne udforske templet og samtidig få nolge fine billeder, uden en masse mennesker.

Efter at have udforsket Angkor Wat cyklede vi videre til den gamle hovedstad Angkor Thom. Når man ankommer til byen bliver man mødt at en flot byport, som man kører igennem for at komme ind i byen. Det meste af den 9 km2 store by, ligger stadig under jorden, men flere af templerne er blevet restaureret.

Byporten
Bayon Templet

I midten af byen ligger Bayon templet, som er et imponerende syn. Der skulle være lavet over 200 ansigter på templet, som kikker i alle retninger. Det er ikke ligeså restaureret som Angkor Wat, men man kan stadig godt fornemme hvordan det har set ud.

Herefter gik vi op til Baphoun templet, som er et pyramideformet tempel. På hver side af templet, er der trapper som fører en op til toppen. Stort set hele templet er blevet genopbygget over 16 år, sten for sten. Et imponerende stykke arbejde, hvor omkring 300.000 sten har skulle placeres korrekt.

Baphoun Templet

Det var en fantastisk oplevelse at besøge Angkor byen. Vi så langt fra det hele og mange vælger også at bruge flere dage derinde. Det er dog ikke det billigste sted at besøge så vi måtte nøjes med én dag. Vores hostel var heldigvis fyldt med søde mennesker, og ikke mindst den lille hundehvalp Eddie, som vi fik nogle hyggelige stunder med.

Pool Party Hostel og deres lille maskot Eddie

Kampot og Bokor Nationalpark

Efter nogle gode dage i Siem Reap rejste vi sydvest, til den lille by Kampot, som skulle være en hyggelig by, som vi fik anbefalet af flere backpackere. Byen i sig selv havde, efter vores mening, ikke meget at byde på. Tæt på byen ligger Bokor Nationalpark. Den besluttede vi at udforske, så vi lejede en scooter og brugte en dag inde i parken. Det meste af parken ligger ca. 1000 meter over havet og der er derfor en rigtig fin udsigt deroppe fra og lidt mere behagelige temperaturer. Netop pga. de lidt lavere temperaturer deroppe, byggede de franske kolonister i starten af 1900-tallet flere bygninger i parken, så de kunne komme lidt væk fra varmen. Nogle af disse bygninger står nu som forladte bygninger og er gået hen og blevet et turistmål når man besøger parken.

Køreturen i sig selv var rigtig fin. Der var ikke meget trafik igennem nationalparken og der var en skøn udsigt på meget af turen.

Mig og min fine styrthjelm. Meep Meep.
Der var gode vejforhold og ikke meget trafik

Den første konstruktion vi ser på vejen, er en enormt grim 29 meter høj budistisk statue, som blev bygget i 2010. Den skal forestille Lok Yeay Mao, som i den buddhistiske tro er en mytisk heltinde, som beskytter de rejsende.

Meget farverig…

Ved siden af statuen, var det fine gamle Black Palace, som bl.a. blev brugt af Cambodias tidligere konge indtil borgerkrigen, hvor han måtte flygte fra landet. Det var ret interessant, at gå rundt inde i det forladte hus og se hvordan naturen stille og roligt overtager det.

Black Palace
2 på toppen med lavhængende skyer i baggrunden

En anden attraktion i nationalparken har tidligere været et gammel forladt casino, som dog er blevet restaureret nu og derfor ikke nær så interessant længere. Tilgengæld var der en smuk udsigt deroppe fra.

Phnom Penh og Killing Fields

Næste del af vores rejse igennem Cambodias historie, er en enormt uhyggelig og trist historie. Vi besluttede os for, at tage tre nætter i landets hovedstad inden vi skulle rejse videre til Vietnam. Det er en rimelig turistet by og den har da også en del at byde på. Her er Killing Fields et lidt anderledes turistmål, men et sted hvor man kan lære om landet dystre historie.

For at forstå hvad det var for et område vi besøgte, kommer der lige lidt historie om Cambodia.

Den del af historien starter 17. april 1975, hvor den kommunistiske bevægelse Khmer Rouge, med Pol Pot i spidsen, overtog magten. Inden da havde landet, ligesom Laos, været plaget af at USA dagligt kastede bomber ud over landet, da de mente de vietnamesiske styrker gemte sig i landet. Dette menes at have været med til, at give Khmer Rouge yderligere magt, da flere tilsluttede sig bevægelsen efter af have mistet familiemedlemmer under bombardementerne og Khmer Rouge kæmpede for at få udbredt kommunismen modsat amerikanerne.

Kort tid efter at Khmer Rouge havde taget magten startede der en udrensning af beflokningen. Her blev ca. 2 mio. af beflokningen flyttet fra byerne ud på landet, for at arbejde i markerne under umenneskelige forhold. Derudover blev alle med uddannelse eller den mindste forbindelse til nogen uden fra landet, sendt i fængsel, totureret eller slået ihjel. Alt dette var angiveligt for at Pol Pot kunne undgå, at nogen underminerede hans regime. Holdningen var generelt, at de hellere ville slå en uskyldig ihjel ved en fejl, end at lade en skyldig leve ved en fejl.

Choeung Ek (kaldet Killing Fields), var i den forbindelse en massegrav og en af de områder, hvor de mange henrattelser fandt sted. Det er usikkert hvor mange, der døde under Khmer Rouge regimet mellem 1975-1979, men man mener at ca. 1,2 mio. mennesker blev henrettet mens ligeså mange døde ude i markerne af sult og ubehandlede sygdomme. Det var ca. hver fjerde indbygger i Cambodia, som døde i denne periode.

Når man besøger Killing Fields får man udleveret et par høretelefoner, hvor man kan høre beretninger omkring perioden fra nogle af de overlevende, mens man går langs massegravene. Man mener omkring 17.000 mænd, kvinder og børn er blevet henrettet der, men det er svært at sige præcist.

Venskabsarmbånd er hængt op på træet til ære for de dræbte børn

Det var en enormt stærk oplevelse og meget anderledes end hvad vi ellers har set indtil nu. Befolkningen i Cambodia ser positivt på, at Killing Fields i dag er en turist destination, da de ønsker så mange så muligt i verden, lærer omkring hvad landet har været igennem.

Ca. 9000 kranier er gravet op og placeret i et monument for at mindes de døde
Bygningen som rummer de ca. 9000 kranier

Når man forlader Killing Fields, går man der fra med en knude i maven. Dog var vi begge glade for, at vi tog derud, da det er en stor del af Cambodias historie og der findes nærmest ikke en indbygger i landet, som ikke har mistet et familiemedlem i perioden.

En trist historie at slutte et blogopslag på, men det var sådan vi afsluttede vores tid i Cambodia. Det har været rigtig spændende at besøge landet og en rigtig god oplevelse. Nu rejser vi videre til Vietnam, som et sidste stop i Sydøst Asien og hvor vi skal tilbringe de næste 4 uger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s