Vi ankom til Laos den 16. maj, hvor vi havde besluttet os for, at tilbringe ca. 2 uger, inden vi ville rejse videre i Sydøst Asien. Vi har i alt 7 uger i Sydøst Asien, så vi har måtte prioritere hvad vi kan komme rundt og se. Og sådan er det jo nok generelt hele turen, om vi så har en eller to måneder et sted

Ankomsten til landets hovedstad, Vientiane, gik uden problemer. Vi fik vores visum ved ankomst og kunne gå fra lufthavnen til vores hotel, hvor vi havde booket en enkelt overnatning. Dagen efter gik turen med minibus, som kørte os op til byen Luang Prabang.

Luang Prabang

Byen ligger i det nordlige Laos ca. 7-8 timers kørsel nord for hovedstaden. Det er en lille hyggelig by, som er på UNESCO‘s verdensarvsliste og er bl.a. kendt for sine mange templer, deres “night market” og den smukke natur, som ligger omkring byen.

Hovedårsagen til at vi valgte at tage til Luang Prabang var for at komme ud og se et smuk vandfald (Kuang Si Falls), som ligger tæt på byen. Udover det havde vi booket et hostel, som havde pool, så vi også havde mulighed for bare at slappe af. Det var særligt lækkert, da vi havde omkring 40 grader flere af dagende. Derfor gik flere dage bare med at hænge ud ved poolen i dagtimerne og så udforske byen om aftenen, når temperaturen var lidt lavere.

Særligt var vi omkring deres night market flere gange, da der bliver solgt rigtig mange fine sager. Jeg kikkede på lidt kjoler, da jeg synes de to sommerkjoler, som jeg havde i tasken ikke helt var nok, når nu vi var kommet til de varme lande. Så det blev til en lille kjole til mig 🙂

Markedet bliver sat op hver dag mellem 17-23 (ish) og de kommer ude fra landsbyerne omkring byen for at sælge deres forskellige hjemmelavede sager. Det er dessuden et rigtig hyggeligt marked, da de på ingen måder er nærgående. Kun hvis man selv viser interesse kommer de hen til en.

Vi kom selvfølgelig også ud og se det populære vandfald og det var bestemt ikke skuffende. Der er lavet en park omkring vandfaldet og vandløbet består af tre niveauer forbundet af vandfaldene. På hvert niveau var der en lille sø og et par disse var det tilladt at bade i.

I parken var der også et lille bjørne reservat for de asiasike sorte bjørne. Det er et projekt, som hedder “Free the Bears” og reservatet huser bjørne, som er redet fra små bure, hvor de blev malket for deres galde, som blev brugt i medicin. Trist historie, men dejligt at se, at der er nogen, som gør noget når de ser uretfærdigheder.

Udover afslapning og vandfald brugte jeg desværre lidt tid på at være syg. Heldigvis havde vi et privat værelse med aircondition, så jeg kunne slappe af på et køligt værelse. Imens var Michael ude og udforske lidt af byen og han var bl.a. oppe det et lille bjerg i midten af byen (Phou Si), som gav en fin udsigt over byen.

Vi nåede heldigvis en sidste aften med lidt drinks i dejlige omgivelser inden vi skulle rejse videre. Turen videre var rimelig lang, da vi skulle ned til det sydlige Laos til et område, som kaldes for 4000 øer. Derfor var det dejligt, at jeg var kommet ud af sengen når nu vi havde ca. et døgns rejse foran os.

Vores rejse bestod først af en bustur tilbage til hovedstaden. Denne gang tog det ca. 9 timer, da vores chauffør brugte en time på bare at komme ud af byen. Hans minibus var nemlig ikke fyldt op, så han kørte lidt frem og tilbage for at tjene lidt ekstra penge. Da vi ankom til Vientiane skulle vi direkte videre med en sove-bus (med små senge i stedet for sæder) til Pakse, hvilket tog ca. 11 timer. Turen gik overraskende fint og vi fik begge sovet rimelig godt. Vi ankom til Pakse ca. 7:30 om morgenen og så var det meningen, at vi skulle med minibus videre ned til de 4000 øer ca. 150 km syd for Pakse. Der kom dog ikke nogen bus til os og efter en times tid fik vi fat på en, som kunne hjælpe os. Han bookede en lille tuk tuk til os, som kørte os til en større tuk tuk (Lastbil hvor passagerende sidder på ladet). Denne blev fyldt godt op med folk og så kørte vi ellers videre sammen med ca. 30 lokale. Vi hoppede af i byen Ban Nakasang efter ca. 3 timer, hvorefter vi så kunne hoppe i en lille båd til øen Don Det.

På denne tur kunne vi for alvor mærke at transport mulighederne i Laos står i stærk kontrast til Kinas fantastiske offentlige transport. Man har ikke så travlt i Laos, så der kan godt blive stoppet nogle gange hvis chauføren har et ærinde eller hvis man kører igennem et markedet og de lokale lige skal købe lidt sager. Vi tog det hele som en oplevelse og vi kunne heller ikke gøre så meget ved, at det hele tog lidt længere tid end forventet. Heldigvis skulle vi jo ikke nå noget specielt og øen Don Det var helt fantastisk, så det var alle 27-28 timers transport værd.

Don Det

Øen er blot en af øerne i området i Mekong floden, som kaldes Si Phan Don, hvilket betyder 4000 øer. Jeg tør ikke sige om nogen har talt øerne, men hvis man tæller alle de små grønne toppe, som stikker op ad floden med, er der helt sikker mange øer i denne del af Mekong floden.

Øen er meget populær blandt backpackere, og vi blev da også anbefalet at tage derned af nogle backpackere, som vi mødte i Kina. Øen er ikke længere end 3-4 km på langs og der er kun én lille landsby. Foruden landsbyen består øen kun af små stiger og marker. Der er ikke biler på øen og alt transport foregår enten med scooter / motorcykel/ cykel, små både på floden, eller til fods. Turisme er en stor del af øens økonomi, men der er ikke nogle store hoteller. Der er stort set kun små primitive gæstehuse, som hver drives af en familie i fællesskab. Derfor føles det meget autentisk at gå rundt på øen og man gik ikke langt før der kom en flok høns løbende på stien – eller en ko for den sags skyld.

Udover bare at nyde atmosfæren på øen, er en af attraktionerne, at man kan komme ud og se floddelfiner. Vi tog derfor en tur med vores værts far ud på hans tuk tuk ned til den sydlige del af øen Don Khon, syd for Don Det. Her fra kom vi med en lille båd ud til områderne, hvor delfinerne plejer at være. Fiskeri er blevet forbudt i dette område, da disse delfiner er vurderet til at være tæt på at uddø. Ifølge WWF er der 92 af disse delfiner tilbage i Mekong floden, hvilket er den største bestand af de 5 der findes på verdensplan.

De to lokale vi var af sted med havde godt styr på, hvor man normal kunne se delfinerne og ganske rigtig fandt vi også to styks. Vi fik set dem rimelig tæt på, da en af dem stikkede snuden op ganske kort fra båden. En fantastisk oplevelse at se dem og man kan jo kun håbe at bestanden overlever.

Udover vores tur ned til delfinerne var vi også et smut forbi en af de mange vandfald, som kan ses i området. Som altid når man ser et vandfald, er det fasinerende at stå og se de enorme mængder vand som bliver flyttet. Og så gør det jo hellere ikke noget, at man kan få et par flotte billeder også.

Et par dage senere lejede vi et par cykler og tog turen ned til Don Khon igen. Denne gang for at se et andet vandfald. Der var ca. 6 km derned, så det var en rigtig fin cykeltur og endnu et flot vandfald.

Vi er begge ret enige om, at Don Det og 4000 øer er en af vores favorit steder indtil videre. Der er et fantastisk roligt tempo på øen og det virker til, at alle hjælper hinanden og er glade. Der er bestemt ikke høj økonomisk velstand på øen, men de er helt sikkert rige på alt det, som der betyder noget.

Efter 4 nætter på Don Det, som sagtens kunne have været flere, pakkede vi tasken og satte kursen tilbage mod Pakse. Vi har nu 2 overnatninger i Pakse inden vi sætter os på et fly i Pakse lufthavn og siger farvel til Laos.

Det har været virkelig skønt at opleve Laos og nu er vi bare spændte på, hvordan Cambodia bliver til sammenligning.