Det er nu lidt over en måned siden vi tog hjemmefra. Vi har tilbragt ca. to uger i Kina og er stille og roligt ved at lære den kinesiske kultur at kende og vende os til det lidt hektiske land. Når man bor i Aarhus, er man vant at holde øje med cyklister, som gør lidt som det passer dem. Dette er dog ingenting i forhold til Kina – her skal man også lige huske deres store antal af el-scootere, som kører fuldstændig hvor det passer dem. Kører de på fortorvet, holder de bare hornet i bund konstant og så er det bare med at flytte sig som fodgænger. Dette var klart værst i Beijing, men indtil videre har vi oplevet det alle steder. Man vender sig dog, på godt og ondt, til at omgåes i den kinesiske trafik.

Sidste dag i Beijing

Udover at være ret hektisk var der også en del smog i Beijing. De fleste dage, vi var der, var skyfrie, men dette betyder ikke at man ser blå himmel. Derfor passede det os fint, at vi kun havde en dag mere i Beijing efter vi havde sagt farvel til vores rejsevenner fra togturen. Jeg fik ikke problemer med min astma, men det kan helt sikkert ikke have været sundt…

På vores sidste dag i Beijing, havde vi besluttet at vi skulle se den Forbudte By. Da vi nærmede os den impornerende røde bygning, så vi dog hurtigt, at der var andre, som havde fået samme idé som os. Vi havde læst, at det var bedst at besøge den Forbudte By på en hverdag om formiddagen. Det vi dog ikke havde kalkuleret med var, at samtlige folkeskoleklasser i Kina havde valgt samme tidspunkt som os.

Pladsen uden for den forbudte by og smog-fyldt himmel
Vi fik lidt fine billeder uden for den Forbudte By

Da vi knap kunne komme igennem menneskemængden uden for den Forbudte By, kunne vi ikke overskue at skulle inden for. Derfor tog vi den beslutning at besøge “Temple of Heaven” i stedet for.

Det smukke Temple of Heaven – stadig en del mennesker omkring templerne, men stille og roligt i parken omkring

Det viste sig at være en god beslutning, da templet ligger inde i en smuk park, hvor man kunne gå for sig selv og endda høre fuglesang. Skønt.

Pingyao

Onsdag d. 20 marts sagde vi farvel til Beijing og tog højhastighedstoget til Pingyao.  De ca. 600 km tog ca. 4 timer. Havde vi taget det almindelige tog, havde samme tur taget ca. 12 timer. Vi følte vi havde haft rigeligt med lange togture igemmen Rusland og Mongoliet, så vi blev hurtigt enige om at bruge højhastighedstog i Kina, når dette var muligt. Det viste sig også at være en god beslutning. Det var et rigtig lækkert tog med god benplads og behagelige sæder. Inden vi havde set os om var vi ankommet til Pingyao.

Pingyao er en lille by på ca. 50.000 indbyggere. Det unikke ved Pingyao er deres gamle bydel, som er på UNESCO’s verdensarvs liste. Den kan beskrives lidt som en kinesisk version af Den Gamle By i Aarhus. Byen er dog ikke et museeum, men et sted hvor man kan bo og hvor kineserne kan tjene penge på de mange turister, som besøger den.

Den gamle bydel var rigtig flot og hyggelig med de små gader og gamle bygninger. Dog er det blevet lidt af en turist-fælde og man kan ikke gå i fred for mennesker, som gerne vil sælge mad, souvenirs eller rundture.

Her ses en af hovedgaderne inde i den gamle bydel
Man kunne også finde sidegader uden så mange mennesker – de havde også sin charme
Bymuren som omkranser den gamle bydel – OG blå himmel!

Efter at have tilbragt et par dage i Pingyao følte vi egentlig, at vi havde oplevet det man kunne i byen – men vi havde booket tre nætter der. Der var enormt mange restaurenter i byen, så det burde ikke være et problem at finde mad, men stort set alle restaurenter havde præcis samme menukort. Så det blev vi hurtigt lidt træt af, når det var maden morgen, middag og aften.

Xi’an

Efter 4 dage i Pingyao satte vi kursen mod Xi’an. Jubii 🙂

Højhastighedstog igen. Dette gik også uden problemer og efter 3 timer stod vi på Xi’an togstation. Vi hoppede på Xi’an metro som kørte os ind til centrum, hvor vores hostel ligger. Vores hostel i Xi’an er helt sikkert det bedste af dem, som vi selv har booket indtil nu. Pænt, rent og så havde vi endda privat værelse med eget badeværelse. Luksus!

Xi’an er en rigtig flot by og den er nem at komme rundt i. Der er ca. 12 mio. indbyggere, men det føler man dog ikke. Bymidten er omkrænset af den gamle bymur, som man har mulighed for at komme op og gå på. Det valgte vi at gøre en af de første dage, hvilket var en rigtig god oplevelse.

Særligt ved solnedgang, var det en smuk gåtur oppe på bymuren
Fin udsigt fra muren over Xi’an om aftenen

Man kan ikke besøge Xi’an uden også at besøge de berømte teracotta krigere. Vi havde booket en gruppetur igennem vores hostel, så vi skulle bare møde op i receptionen om morgenen og ellers bare følge med.

Gruppen bestod af 19 personer fra flere forskellige lande. Vi grinte lidt af os selv, da vi nu var en del af de dér turistgrupper, som vi havde set ved alle andre store attraktioner, og som vi havde gjort lidt grin med. Vi fik udleveret headphones og havde en lettere højlydt guide i ørene konstant. Hun kunne fortælle nogle interessante ting om udstillingen, men det var en smule stressende at være en del af en gruppe, frem for bare at gå rundt selv. Til gengæld fik vi mulighed for at snakke med andre rejsende, hvilket var rigtig hyggeligt.

Turist-Randi med headphone

Udstillingen og historien bag teracotta krigerne er enormt spændende og vi er glade for at have set den. Dog levede den nok ikke helt op til vores forventninger. Udstillingen består af tre udgravninger (pits), hvoraf man typisk ser flest billeder fra pit 1, hvor de er nået længst med restaureringerne.

Personligt synes jeg det mest interessante var pit 2, hvor kun dele af gangene er udgravet og man kan se de ødelagte teracotta krigere ligge på gulvet.

Der er stadig store dele af pit 2 som ikke er udgravet. Her kan man se det gamle kollapsede træloft ligge som små bølger hen over de gamle korridorer. Loftet, som er 2200 år gammelt, bestod primært af træplanker og menes at være kollapset pga. af et jordskælv.

Pit 2 med de ødelagte teracotta krigere
En række krigere fra pit 1, som er næsten færdige med at blive samlet
Den forreste del af pit 1, hvor krigerne er samlet og stillet op
Her ses skiltet, hvor en bonde fandt gravstedet tilbage i 1974

Tilbage på vores hostel sluttede vi dagen af med en øl. Her kom vi i snak med to søde canadier, Bryan og Amanda, og det endte med at blive ret sent. De havde rejst nede fra Hong Kong og kunne derfor give nogle gode råd til hvad vi kunne se, når vi rejste videre fra Xi’an. Vi endte med at overtage deres  hiking kort over Zhangjiajie og fik også tilbud om at besøge dem, hvis vi skulle komme forbi Cranbrook, Canada på vores tur. Det er virkelig fedt at møde nye mennesker som kan fortælle om deres fantastiske oplevelser og dermed være med til at forme vores videre rejse.

Endnu et sted, man bliver anbefalet af se i Xi’an, er deres muslimske kvarter, som er et område med en masse boder og mange muligheder for at smage på noget spændende streetfood.

Hektisk men stemningsfyldt madmarked
Blæksprutte på en pind, som Michael fik smagt på – jeg observerede det bare 😉

Vi har haft en skøn tid i Xi’an og det var dejligt, at vi havde valgt at tage en hel uge i byen. Det gav os god tid til at se det vi ville og samtidig have tid til at lære Xi’an centrum godt at kende.

Nu er vi så klar til at rejse videre syd på til Chengdu, hvor vi vil se om vi kan finde en panda…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s