Vi er nu ankommet med toget fra Ulaanbaatar, Mongoliet til Beijing, Kina. Den sidste togstrækning tog “kun” ca. 36 timer inklusiv grænsekrydsning, så det var til at overskue. Toget var et af de pæneste og reneste tog vi har kørt med på turen indtil videre, så turen var en fornøjelse. Vi ankom til Beijing omkring kl. 14:00 lokal tid. Vi har nu tilbagelagt lige under 9000km i tog fra Sankt Petersborg i Rusland, til Beijing i Kina. Der er ingen af os der har behov for flere overnatningstog lige foreløbelig.

I Kina har de mange restriktioner på deres internet. Dette betyder at vi har meget begrænset adgang til internettet. Facebook, whats-app, instagram har vi ingen adgang til. Generelt er sociale tjenester udenfor Kina blokeret. Alle Googles services er også blokeret, hvilket betyder at vores Android mobiler mere eller mindre har samme funktionalitet som en Nokia 3310. Jeg troede jeg var forberedt da jeg selvfølgelig havde VPN sat op på alle mine devices, men på trods af min VPN udbyder påstår de virker inde fra Kina, har jeg ofte ingen forbindelse ud af landet via VPN.

Vi mødtes med vores lokale honcho uden for Beijing Railway Station, hvor hun ventede sammen med en taxa, der fragtede os til vores hotel.
Efter vi havde checket ind, smidt rygsækken og fået et tiltrængt bad, gik vi alle sammen ud i byen for at få noget at spise. Vores honcho havde bestilt et bord på en lokal restuarant. Her bestilte vi Peking Duck, samt en masse små mindre retter som vi kunne deles om. Virkelig lækkert.

Den kinesiske mur

Dagen efter stod vi op kl. 06:00 da vi skulle tidligt afsted mod busstationen.
Vi havde fået at vide at den billigste måde at komme ud til den kinesiske mur var med bus. Man kan dog ikke købe eller reservere billetter på forhånd, så den eneste måde var at dukke op tidligt og håbe på, at vi alle fik en plads i bussen. Det lykkedes heldigvis og efter 2 timers kørsel kom muren til syne.
Bussen kørte ikke helt op til muren, det sidste stykke skulle enten klares til fods eller via en kabelbane. Vi var 4 der valgte at gå op til muren sammen, resten af gruppen tog kabelbanen op. Det tog ca. 30 minutter for os at gå den ene kilometer op til muren, ruten bestod mere eller mindre kun af stentrapper og efter de 30 minutter var vi 300 m højere oppe, end da vi startede. Det var en rimelig hård tur og vi måtte (igen) indse at vi nok ikke er i vores livs bedste form. Oppe på muren blev vi dog belønnet med en mega fed udsigt. Det var vildt facinerende og se hvordan muren bare fortsatte hen ad bjergryggen.

Oppe på muren besluttede vi at gå mod murens højeste punkt, eller det højeste punkt i det område vi var i. Der findes sikkert et højere punkt et sted på den 22.000 km lange mur.

Da vi kom forbi den del af muren hvor kabelbanen sluttede, var der pludselig en del flere mennesker. Vi 4 der havde hiket herop, blev dog hurtigt enige om at vi, selvfølgelig, havde fået en mere autentisk oplevelse, da vi jo havde kæmpet for at komme derop. 🙂

Alt i alt endte vi med at gå ca. 5-6 km og 700 højdemeter, hvoraf det meste af stigningen foregik på trapper. Det kunne godt mærkes i benene, da vi kom ned igen!

Farvel!

Beijing er sidste stop på vores transmongolske tur hvilket også betyder, at det er her vi siger farvel til de 5 andre vi har fulgtes med indtil nu.
Selv om det kun er 3 uger siden vi mødtes med Liz, Jon, Will, Elliot og Benita for første gang, har vi virkelig lært hinanden godt at kende. Når man tilbringer sammenlagt over 150 timer sammen i 2 små togkupeer, så lærer man virkelig hurtigt hinanden at kende. Det er en meget speciel følelse at være så tæt med en gruppe mennesker, som man ikke vidste eksisterede for bare 4 uger siden. Dette betød også, at det var lidt vemodigt at sige farvel til vores nye venner. Heldigvis har vi allerede aftale om at se Liz, Elliot og Benita igen, når vi kommer til Australien. Som planen er nu skal vi faktisk holde nytår sammen med Elliot og Benita i deres hjem i Brisbane, i Australien. Vi aftalte at gå ud og spise en sidste gang alle sammen samlet, herefter fandt vi en stille bar hvor vi kunne sidde helt alene og skåle en sidste gang. Efter en øl skulle Will og Jon afsted mod lufthavnen og første farvel var en realitet. Snøft. Vi fik dog en dag mere sammen med vores Aussie venner, da de havde en ekstra dag i Beijing.

Den sidste aften med vores australiske venner, brugte vi på Beijing night marked. Night marked kan bedst beskrives som nogle lange gader hvor der er rigtig mange madboder, diverse sourvenirsshops samt lokale, som sælger krydderier, forskellige eddiker mm. Vi brugte tiden på at gå stille og roligt op og ned af de forskellige gader og smage på lidt forskelligt mad. Det var super hyggeligt og vi sluttede aftenen af med en øl på en lokal bar. Herefter var det tid til andet farvel. Dobbelt snøft.

Randi og jeg fortsætter nu på egen hånd ned igennem Kina. Planen er efter Beijing at tage til byen Pingyao og herefter Xi’an. Hvad der skal ske herefter ligger hen i det uviste. Vores kinesiske visum udløber d. 12 maj og vi har en flybillet ud af Hong Kong d. 16 maj. (Hong Kong er ikke en del af Kina, rent visum mæssigt.)

Derudover fortsætter vi 2 på eventyr….

Liz, Jon, Will, Elliot and Benita – Thank you all very much for such an awesome trip through Russia and Mongolia. We are so blessed to have meet you all and you guys made our Sibiria trip so much more unique. We truly believe that our group was one of a kind. It was such a pleasure traveling with you guys. It was so easy and fun being part of a group that always looked out for each other, making sure everybody was still “happy scrappy” and in generally shared all these awesome experience together.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s