Lake Baikal

Det var skønt at ankomme til vores hytte ved Lake Baikal efter fire dage på toget. Stedet vi blev indlogeret i, bestod af flere små træhytter, hvoraf vi fik tildelt overetagen af den ene hytte, fordelt på fire værelser. For første gang på turen kunne Michael og jeg få eget værelse!

Byggestilen var lidt ligesom et klassisk dansk sommerhus og det var bestemt ikke varmt, når der kun er en tynd trævæg mellem soveværelse og de ca. -10 grader, som der var udenfor. Men hyggeligt var det.

Efter et dejligt bad og et godt måltid morgenmad, gik vi en tur ned til den frosne Lake Baikal. Det var både skræmmende og fascinerende, at gå ud på isen, da det så en smule usikkert ud pga. revnerne i isen.

Kort tid efter vi havde begivet os ud på isen, så vi den første bil køre over søen. Vi blev enige om, at der nok ikke var nogle problemer med, at vi gik på den, når de lokale kørte rundt på isen i biler og lastbiler. Vores honcho Yulia fortalte også, at isen var ca. en meter tyk, så der var intet at frygte.

Vi havde nogle skønne dage ved Lake Baikal, hvor vi udover at gå tur på isen, også var ude og vandre i den smukke natur omkring søen.

Inden turen gik videre mod Mongoliet, var vi en enkelt dag i Irkutsk. Her fik vi lejlighed til at gå lidt rundt i byen og få lidt lækkert russisk mad.

Den første del af togturen mod Mongoliet var langs Lake Baikal. Søens overflade er ca. på størrelse med Jylland, så vi kunne nyde den smukke udsigt i flere timer inden vi drejede sydpå ned mod Mongoliet.

Turen fra Irkutsk til Ulaanbaatar tog ca 24 timer i et meget beskidt tog. Tæpperne i toget samt vores senge var meget støvede. Vi havde heller ikke kørt ret langt før Michael begyndte at lugte røg ombord. Vi fandt ud af at den kedel, man kan hente kogende vand fra, brugte kul til at varme vandet op. Samtidig var de to tog-mænd i vores vogn rygere og røg ofte ude mellem vognene, hvorefter de åbnede kedlen og smed deres skodder ind i forbrændingskammeret, hvilket resulterede i at der kom røg ud i vognen. ØV!

Toiletterne i toget var af den gamle type, hvor alt i kummen ryger ned på skinnerne når der trykkes på “skyl ud”. Dette betød at de altid blev aflåst når vi nærmede os en by for så at blive låst op igen når vi havde passeret byen.

Vi ankom til grænsen mellem Rusland og Mongoliet omkring kl 20:00 lokal tid. Grænseovergangen består af 2 stop med ca. 40 minutters kørsel imellem. Første stop er på den russiske side, her blev vores pas kontrolleret og toget fik besøg af hunde. Herefter fortsatte vi til den mongolske side hvor vi igen skulle vise pas. Det tog ca 5 timer fra vi ankom til første stop til vi afgik fra andet stop. I alle 5 timer skulle man blive i sin lille kabine og toiletterne var selvfølgelig aflåst.

Mongoliet

De fleste af os i gruppen havde ikke haft de store tanker omkring hvad vi skulle opleve i Mongoliet udover, at vi skulle besøge nomader i nationalparken nær Ulaanbaatar. Landet viste sig dog at blive et af højdepunkterne for os alle.

Da vi ankom til Mongoliets hovedstad, Ulaanbaatar, tog vores honcho os med en tur ud i byen, hvor vi bl.a. kom forbi en række templer. Nu kunne vi for alvor se, at vi var kommet til Asien.

Om aftenen var vi inde og se et fantastisk show med mongolsk strubesang, musik, dans, agrobatik og maskedans. Det føltes som en autentisk mongolsk oplevelse, da det foregik i en gammel teaterbygning, hvor man sidder på små puder på gulvet. Man var helt tæt på kunsterne og kunne mærke hvordan de brændte for deres forestilling. En helt igennem uforglemmelig oplevelse!

Dagen efter kørte vi ud til Gorkhi-Terelj nationalpark. Da vi bestilte turen ved vores rejsebureau i Danmark, fik vi indtrykket af, at vi skulle ud og bo ved en nomadefamilie i nationalparken. Dette viste sig dog ikke at være helt korrekt. Det viste sig at være et resort, hvor man bor i “traditionelle” mongolske telte (ger), men med rigtig fine faciliteter. Der var både toiletbygning med vestlige toiletter med skyl! Derudover var der selvfølgelig også en restaurantbygning, hvor vi fik serveret lækre mongolske retter. Vi er også ret sikre på, at teltene ikke kunne pakkes sammen på et par timer ligesom nomaderne gør.

Om vi har misforstået vores rejsebureau eller turen er blevet oversolgt en lille smule, ved vi ikke.

Første dag i parken var vi bl.a. forbi et meditations tempel, som lå lidt oppe af et bjerg. Herfra havde vi en fantastisk udsigt udover nationalparken.

Efter at have nydt udsigten og nationalparken fra templet, kørte vi ud og besøgte en nomadefamilie, hvor vi blev budt inden for til en kop mælke-te og lidt fedtbrød… Teen smagte egentlig fint – lidt som risengrød, men jeg var ikke stor fan af fedtbrødet.

Det var spændende, at se hvordan de rigtige normader boede og blive budt inden for, men det føltes som en meget “turistet” oplevelse. Vi havde på fornemmelsen, at familien var meget vant til at få turister på besøg.

På anden dagen fik vi undervisning i hvordan man laver traditionelle mongolske dumplings. Det var kokken fra restuaranten som stod for undervisningen. Mongolske dumplings består af noget groft hakket kød med løg og krydderier pakket ind i tynd dej, som derefter dampes. Kunsten består i at få foldet dejen korrekt, hvilket er sværere end det ser ud. Dog fik vi alle lavet 5 dumplings, som kunne spises. Herefter blev de dampet og vi fik serveret vores egne foldede dumplings til frokost. Mums!

Generelt er vi blevet meget glad for mongolsk mad. De er meget glade for kød og gerne kød med lidt fedt på. Vi har smagt mange forskellige dumplings samt flere forskellige heste og lamme retter. Det har alt sammen været rigtig lækkert. Mongoliet er dog nok ikke det nemmeste land at spise i hvis man er vegetar…

Efter vi havde spist vores hjemmelavede dumplings var der mulighed for at komme ud at ride på hesteryg. Da jeg ikke ville risikere noget med min allergi, besluttede Michael og jeg os for at tage en gåtur, mens de andre tog ud at ride.

Efter to nætter i campen (som vi stort set havde for os selv pga. det var i lav sæsonen), tog vi tilbage til Ulaanbaatar. Herefter fulgte den sidste lange togtur mod Kina.

Alt i alt var det en helt igennem fantastisk oplevelse at være i Mongoliet. Smuk natur, kultur og søde og rare mennesker. Og så kan man endda leve rigtig godt, blot på et backpack’er budget. Det er et land alle bør opleve.

Fik jeg nævnt at de også har god lokal vodka i Mongoliet..?