Fire dage på et tog var en interessant oplevelse. Vi er begge enige om, at vi er glade for at have oplevet det, men har ikke et behov for at prøve det igen foreløbelig.

Turen med den transsibiriske jernbane startede i Moskva 2. marts 2019 kl. 13:50 GMT+3. Vi blev sendt trygt af sted af vores honcho, Sasha. Da vi rejste på 2. klasse, var vi i togkabiner med to køjesenge – altså fire sovepladser. Michael og jeg var i én kabine, mens resten af vores rejsevenner var fordelt med fire i en anden kabine og en enkelt person i den tredje. Det betød at Michael og jeg havde fornøjelsen af syv forskellige russere i løbet af de fire dage. Flere gange var det om natten én stod af, hvorefter en ny kom ombord. Dette betød at vi oplevede at vågne op til en ny “værelseskammerat” flere morgener. En enkelt af disse russere kunne tale engelsk, så han var meget interesseret i at høre hvor vi kom fra. Da vi fortalte vi var fra Danmark, sagde han straks “aah LEGO! – very good game!”. Meget mere fik vi dog ikke snakket, da vi tilbragte en del tid i kabinen med vores rejsevenner. En anden kunne ikke engelsk, men ville gerne dele sin madpakke med os og da han stod af toget om natten efterlod han os resten af sin instant kaffe og lidt vafler. Generelt var de lokale vi mødte ombord rigtig flinke mennesker og selv om det var lidt mærkeligt at skulle sove ansigt til ansigt med fremmede, blev det hurtigt “dagligdag”.

På turen fik vi en del tid til at gå med at spille kort og ellers bare snakke med vores nye rejsegruppe. Et par af dagene fik vi da også lidt vodka. Man måtte egentlig ikke drikke i kabinerne, men vi var blevet gode venner med vores tog-dame, Olga, så hun sagde ikke noget til det.
Vi var blevet rådet til, at holde sig på god fod med tog-damen, da hun er dronningen af ens togvogn. Det kunne blive nogle lange fire dage, hvis hun ikke kunne lide os. Derfor var vi alle enige om, da Olga kom rundt med sin lille kurv med souvenirs, at der skulle købes noget. Det lykkedes os, at få det delt op således at vi skiftedes til at købe en souvenir hver dag. Det viste sig nemlig, at hun kom en gang om dagen og hun blev gladere og gladere for hver gang, fordi vi gav selvfølgelig drikkepenge. Til sidst lykkedes det os derfor også at få et billede med hende. Det ville hun ellers ikke i starten.

Det tætteste vi kom på et bad i de fire dage, var at bruge vores medbragte vådservietter. Maden bestod af mad man kunne lave ved hjælp af kogende vand, da det var det eneste vi havde adgang til. Derfor stod den på nudler og pulver kartoffelmos i 4 døgn. Der var godt nok en restaurant vogn på toget, men det var ikke specielt imponerende mad, man kunne få der. Derfor blev den kun brugt til at købe lidt kolde øl.
Toget standsede på en del stationer imellem Moskva og Irkutsk. Nogle af disse stop varede helt op til 20-30 min. Her stod der typisk nogle og solgte mad, drikke og endda også lidt nips nogle steder.

Endelig efter 4 nætter, 5 tidszoner, 5.000 km ankom vi d. 6 marts 2019 kl. 06:40 GMT +8 til Irkutsk – som desuden kaldes for Sibiriens hovedstad. Vi blev igen hentede af vores honcho, denne gang ved navn Yulia. Vi blev kørt til vores hostel ved Lake Baikal hvor alle hoppede i bad med det samme! Derefter var der en dejlig morgenmad, som ikke bestod af nudler eller kartoffelmos!

Vi skal være ved Lake Baikal i 2 døgn hvorefter vi tager tilbage til Irkutsk og tilbringer ét døgn, før turen fortsætter mod Mongoliet, i et nyt tog…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s