Vi forventer at ankomme til Japan i starten af juli måned og være der 1-1,5 måned. Vi lander i Tokyo og starter med at tilbringe nogle dage i byen inden vi rejser videre rundt i landet.

Vi forventer at starte med at rejse syd på med højhastighedtoget. Toget er en dyr måde at rejse på, så dette forventer vi kun at gøre en enkelt gang for oplevelsens skyld. En mulig destination med toget er Hiroshima, som udover sin tragiske historie fra 2. verdenskrig, skulle have en masse at byde på. Det samme gælder for Nagasaki, som har været en vigtig handelsby og centrum for vidensdeling mellem Japan og resten af verden.

JAPAN BY FREEVECTORMAPS.COM REDIGERET I GIMP

Efter at have besøgt den sydlige del af Japan, har vi snakket om at tage bussen op igennem Japan og stå af, hvis vi hører om noget spændende på vejen. En by vi ikke kommer uden om er Kyoto, som var Japans hovedstad i mere end tusind år, indtil hovedstaden rykkede til Tokyo i 1868.

Udover byerne skulle der være mulighed for nogle flotte naturoplevelser i Wakayama området, hvor der skulle være gode hike muligheder og varme kilder. Vi kan tage ud til Jigokudani parken, hvor man kan opleve vilde aber bade i varme kilder og så er selvfølgelig Mount Fuji, som SKAL opleves og måske endda bestiges.